Forskningsmetode ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

Gå til indhold

Hoved menu:

Forskningsmetode ifølge Clasen

Bibskole


Opgave i faget Forskningsmetode
Denne opgave er skrevet sammen med Lis Vestergård, hold 1/98. Opgaven kaldes en projektopgave og er skrevet i løbet af 2. semester. Den udgør en del af prøven i dette fag og indgår i den mundtlige eksamination.
Lærer og vejleder: Erik Alstrup 
Maksimal længde: 6.500 ord. Fra foråret 1999.

forskningsmetode

Anmeldelse af Niels Ole Pors´ rapport: Studerende og biblioteker
(skrevet i samarbejde med Lis Vestergård, hold 1/98)

INDHOLD:
1 - Indledning
1.1 - Opgavens emne og afgrænsning
1.1.1 - Baggrund for valg af emne
1.1.2 - Valg af dele af 1. udgaven og 2. udgaven
1.2 - Omfang og ansvarsfordeling
2 - Problemstilling
2.1 - Baggrund for problemformulering
2.2 - Problemformulering
3 - Metoder
3.1 - Valg af metoder
4 - Analyse
4.1 - Undersøgelsens problemformulering og dens sammenhæng med kommissoriet
4.1.1 - Undersøgelsens kommissorium
4.1.2 - Undersøgelsens problemformulering
4.1.3 - Sammenhæng mellem kommissorium og problemformulering
4.2 - De indsamlede data og deres relevans i forhold til undersøgelsens kommissorium og problemformulering
4.2.1 - Definitioner af begreber
4.2.2 - Spørgsmål
4.2.3 - Udvælgelse af respondenter
4.2.4 – Kodning5 - Resultater og konklusion
5.1 - Konklusioner vedr. undersøgelsens problemformulering og dens overensstemmelse med kommissorium
5.2 - Konklusioner vedr. undersøgelsens begrebsapparats definering
5.3 - Konklusioner vedr. de anvendte dataindsamlingsmetoder
5.4 - Afrunding
6 – Abstrakt7 – Litteraturfortegnelse
7.1 - Baggrundslitteratur
7.2 - Anvendt litteratur
7.3 - Noter1 - Indledning

1.1 - Opgavens emne og afgrænsning:
Denne opgave er en anmeldelse af Niels Ole Pors (NOP): Studerende og biblioteker. En undersøgelse af studerendes benyttelse af Københavns Kommunes Biblioteker (KKB), Det kgl. Bibliotek (KB) og Handelshøjskolens Bibliotek (HHB). Undersøgelsen udkom 1995. 
Rapporten udkom i to udgaver:
Den egentlige rapport, som tryktes internt (1. udgaven) samt
en mere "læsevenlig udgave" (2. udgaven), som er udgivet af Statens Bibliotekstjeneste (nu Biblioteksstyrelsen) som nummer 9 i serien: Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste
Denne opgave koncentrerer sig hovedsageligt om dele af 2. udgaven, men inddrager dog visse afsnit fra 1. udgaven.
Vi har valgt at arbejde med følgende afsnit i 2. udgaven:
Forfatterens forord (s. 11-12)
Indledning (s. 13-24)
Kapitel 3 (s. 81-111)
Konklusion (s. 133-139)
Bilag: spørgeskema (s. 141-146)
Desuden har vi inddraget følgende afsnit fra 1. udgaven:
Indledning (s. 9-17)
Interviewskemaet (s. 185-186)
Brugernes bemærkninger (s. 190-204)

1.1.1 - Baggrund for valg af emne:
Vi er i undervisningen blevet forelagt uddrag af forskellige undersøgelser og har erfaret, hvor vanskeligt det er at gennemskue disse faglige tekster. Det er imidlertid utrolig vigtigt, dels at kunne forstå den faglitteratur, vi præsenteres for, dels at kunne vurdere kvaliteten heraf. Derfor har vi valgt en foreliggende undersøgelse som ramme for vores projekt, for derigennem at få afprøvet, i hvor høj grad vi selvstændigt er i stand til at vurdere kvaliteten at en forskningsrapport. 
1.1.2 - Valg af dele 1. udgaven og 2. udgaven:
Med hensyn til forskelle på de to udgaver af undersøgelsen henviser vi til NOP´ eget forord i 2. udgaven. Her skriver han, at 2. udgaven, selv om den er en lettere populariseret udgave, indeholder hovedparten af undersøgelsen og alle væsentlige resultater fra den (1). Man bør med andre ord kunne foretage en selvstændig, kritisk vurdering af 2. udgaven. Dette ville også være rimeligt, da det vil være denne udgave, der indgår i de fleste biblioteker.
Alligevel inddrager vi adskillige dele fra 1. udgaven, da vi vurderer dem så væsentlige, at de burde optræde i 2. udgaven og ikke bør udelades i en kvalificeret bedømmelse af undersøgelsen. 
I Indledning i 1. udgaven er det særligt den konkrete ordlyd i bilaget til kommissoriet vi finder væsentligere end NOP´s brede formulering(2). I forhold til valg af undersøgelsens respondenter og den følgende dataindsamling finder vi 1. udgavens afsnit "Indsamlingsplanen", "Undersøgelsens tilrettelæggelse", "Spørgeskemaet", "Interviews" væsentligt mere oplysende end de mangelfulde informationer, der gives i 2. udgaven (3). Vi mener ligeledes, at det er afgørende at kende interviewskemaets præcise ordlyd, når de spredt og sporadisk refererede svar i 2. udgaven skal vurderes (4).
I 2. udgaven refererer NOP nogle bemærkninger fra spørgeskemaet. Vi mener, at det er afgørende at kende den videst mulige sammenhæng, hvorfra NOP citerer bemærkningerne. Derfor inddrager vi 1. udgavens afsnit: "Brugernes bemærkninger: Et mindre udvalg af typiske kommentarer". Vi undrer os i øvrigt over, at ikke alle bemærkninger gengives i begge rapporterne.
Denne opgaves maksimalt tilladte omfang har nødvendiggjort udvælgelsen af enkelte afsnit i 2. udgaven til behandling.
D
et er indlysende at "Forfatterens forord" og "Indledning" er af afgørende betydning for bedømmelsen af undersøgelsen. 
Derudover har vi valgt at koncentrere vores analyse om Kapitel 3 (s. 81-111), som omhandler "brugernes efterspørgselsmønster" og "brugernes succes med hensyn til den litteratur, de efterspørger". Ifølge NOP er kapitel 3 "det væsentligste i fremstillingen" og "problemstillingerne er centrale i forhold til kommissoriet" (5). Vi har derfor ladet vores analyse koncentrere sig om denne del af undersøgelsen. Som en følge heraf har vi valgt at fokusere på de dele af hovedkonklusionen (s. 133-139), der angår forhold undersøgt i kapitel 3.
Bilaget i form af spørgeskemaets nøjagtige ordlyd er basalt for forståelsen af de indkomne svar. Derfor er det inddraget i dets fulde omfang, da respondenternes svar, der relaterer til emnerne i kapitel 3 også influeres af de øvrige spørgsmål.
1.2 - Omfang og ansvarsfordeling:
Nærværende opgave er en gruppebesvarelse af nedenstående:
Lis Vestergård er ansvarlig for følgende dele af opgaven:
1.1.1 -, 4.1.2 -, 4.1.2 -, 4.1.3 -, 4.2.1 -, 5.2 -, 5.4 -, 6 - + noteapparat
Michael Clasen er ansvarlig for følgende dele af opgaven:
1.1 -, 1.1.2 -, 2 -, 3 -, 4.1.1 -, 4.2.2 -, 4.2.3 -, 4.2.4 -, 5 -, 5.1 -, 5.3 -, 7 -

2 -Problemstilling
2.1 - Baggrund for problemformulering:
Vi betragter undersøgelseskommissorium som det overordnede fikspunkt i en videnskabelig undersøgelse. Problemformulering, dataindsamling, dataanalyse og konklusion er alle hierarkisk underordnet kommissoriet, og må til enhver tid tjene og være middel for undersøgelsens kommissorium. Vi ønsker at gennemgå NOP´s undersøgelses indre sammenhænge fra kommissorium gennem problemformulering, definition af de forpligtende kernebegreber til operationalisering. 
Ved mange gennemlæsninger af 2. udgaven har det været slående, så vanskeligt læsbar undersøgelsen er. Dette kunne naturligvis skyldes vores ringe erfaring med at læse videnskabelige undersøgelser. En anden mulighed kunne være, at vi ikke besad tilstrækkelig talent til at gennemskue en sådan. Ved intensivt arbejde med NOP´s undersøgelse, andre forskningsrapporter og teoretisk litteratur desangående er vi imidlertid kommet frem til yderligere en årsag: NOP´s fremstilling er vanskelig at overskue og "få hold på", fordi den på flere afgørende punkter er uklar. Dette gælder det sproglige og formidlingsmæssige plan, hvor underafsnit og overskrifter etc. ofte mangler eller er misvisende. Dette er dog en mindre mangel sammenlignet med de uklarheder, som hidrører fra, at NOP ikke forholder sig stringent til forholdet mellem kommissorium og de afledte dele af undersøgelsen som ovenfor beskrevet. Vi vurderer, at denne manglende stringens bringer undersøgelsen selv på vildspor. Når vildsporene f. eks. også angår uigennemsigtig brug af kernebegreber, er der næppe grund til at undre sig over, at undersøgelsen har været vanskelig at gennemskue.
I nærværende opgave arbejder vi ud fra antagelsen om, at NOP´s undersøgelse lider af alvorlige mangler med hensyn til stringens og konsistens og indeholder alvorlige uklarheder og "løse ender".
2.2 - Problemformulering:
Vi vil undersøge, hvorvidt:

  • undersøgelsens problemformulering er i overensstemmelse med dens kommissorium,

  • undersøgelsens begrebsapparat er teoretisk såvel som operationelt veldefineret og

  • de anvendte dataindsamlingsmetoder giver valide undersøgelsesdata.


3 - Metoder
3.1 - Valg af metoder:

For at forfølge vores problemdefinitioner vil vi foretage tekstkritiske analyser af NOP´s undersøgelse. Analyserne vil beskæftige sig med disse hovedområder:
- undersøgelsens forankring i dens kommissorium og hvorvidt NOP i sin problemformulering holder sig til de relevante aspekter, der defineres i kommissoriet.
- NOP´s konsistens i definitioner af forpligtende ord og kernebegreber, udvælgelse af respondenter, udformning af spørgsmål.
Som baggrund for vores arbejde indtager undervisningens pensum en afgørende rolle. Dette gælder ikke mindst den teoretiske litteratur. Se venligst litteraturlisten.

4 - Analyse
4.1 - Undersøgelsens problemformulering og dens sammenhæng med kommissoriet:
I det følgende vil vi specielt analysere undersøgelsens forhold mellem kommissorium og problemformulering.
4.1.1 - Undersøgelsens kommissorium:
Kun i 1. udgaven gengives den præcise ordlyd i bilaget til kommissoriet (6). Det giver en specificering af de forhold, "der bør belyses i undersøgelsen".
Det er væsentligt, at holde sig undersøgelsens baggrund for øje:
Ledelserne i KB, HHB og KKB var opmærksomme på, at studerende i stigende grad gik forgæves efter materiale, samt at reserveringskøerne var voksende. Der forelå altså et konkret problem, man ønskede løst. NOP skriver i 1. udgaven, at der var tale om "et logistisk problem, nemlig spørgsmålet om at have tilstrækkelige materialemængder disponible på rette sted og på rette tid".
De tre bibliotekers ledelser gjorde sig overvejelser vedrørende problemernes løsning: dels koordination både mellem bibliotekerne indbyrdes samt mellem bibliotekerne og "de studieansvarlige" samt en mulig etablering af et eller flere arbejdsbiblioteker i København.
På denne baggrund formuleres kommissoriet, som i hovedpunkter opgør undersøgelsens formål:
at undersøge brugernes benyttelse af udvalgte betjeningssteder hos de tre biblioteker.
Desuden bør undersøgelsen også

  • belyse brugernes studiebaggrund,

  • belyse brugernes behov for biblioteksservice,

  • belyse brugernes biblioteksadfærd,

  • belyse brugernes biblioteksproblemer og

  • belyse forhold, der ligger til grund for lånervandring mellem bibliotekerne.

Undersøgelsen ønskes foretaget som en spørgeskemaundersøgelse af brugerne på de udvalgte betjeningssteder eventuelt suppleret af
en mindre interviewundersøgelse af udvalgte brugere.
I 2. udgaven tolker NOP ledelsernes henvendelse som "et udtryk for at etablere et grundlag (sic!), der kan medvirke til en forbedret brugerservice og en mere effektiv udnyttelse af bibliotekernes ressourcer." (7)
Allerede her ses et af undersøgelsens hovedproblemer: Man må stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt NOP´s udsagn i 2. udgaven dækker den samme virkelighed som skildres i 1. udgaven. Er det "at have tilstrækkelige materialemængder disponible på rette sted og på rette tid" det samme som at tilbyde "en forbedret brugerservice og en mere effektiv udnyttelse af bibliotekernes ressourcer"? Den forskellige ordbrug på dette sted var næppe værd at bemærke, hvis ikke man allerede her fandt det første udtryk for et af de grundlæggende problemer i undersøgelsen: Ingen af begreberne defineres: "tilstrækkelige materialemængder", "rette sted", rette tid", "brugerservice" og "effektiv udnyttelse". Hvis definitioner på disse og andre begreber fandtes andre steder i undersøgelsen, skulle vi ikke fremhæve det, men denne mangel på såvel teoretiske som operationelle definitioner er desværre et særkende for rapporten. 
4.1.2 - Undersøgelsens problemformulering:
Som udgangspunkt for sin undersøgelse har NOP på den ene side kommissoriet og på den anden side den erfaring, han har på området.
I afsnittet "Brugerundersøgelser" i 2. udgaven refererer NOP til tidligere brugerundersøgelser på området, specielt fremhæver han sin egen undersøgelse på Danmarks Tekniske Bibliotek i 1992 og en undersøgelse i 1992/93 på Handelshøjskolens bibliotek i København. (8)
Herudfra søger han at understrege visse fællestræk, der synes at være kommet ud af disse undersøgelser.
Et af fællestrækkene er, at brugerne stort set erklærer sig tilfredse med det hele.(9) Vi formoder, at NOP mener, at dette er generelt for alle typer brugere, selv om han lige har omtalt folkebiblioteksbrugere. Vi bekræftes i vores formodning i de afsnit, hvor han omtaler de 2 ovennævnte undersøgelser.(10) Her er der også høj grad af tilfredshed at spore. 
Tilfredshed hænger sammen med forventningsniveau, og forventningsniveau hænger sammen med faktisk viden. NOP hævder, at brugernes viden om bibliotekets formål og serviceniveau er lav, hvorfor forventningsniveauet er lavt. Derfor skal der ikke meget til, før brugerne erklærer sig tilfredse. 
NOP ved altså af erfaring, at brugerne næsten uanset hvad, er tilfredse med biblioteksbesøget. Dette burde derfor fremstå som en forudsætning, som han skulle bygge videre på i udformningen af sin problemformulering, i stedet for at bruge denne viden som en antagelse, der skal bekræftes endnu en gang. NOP udtaler da også, at "hvis man derfor seriøst ønsker at vurdere kvaliteten af sine ydelser må det erkendes, at evalueringsarbejdet skal foretages af biblioteket selv."(11)
Et fælles træk for tidligere brugerundersøgelser er, at de indsamlede data ikke er analyseret til bunds, at det overvejende er deskriptive undersøgelser. I sin reflekteren over disse tidligere brugerundersøgelser, udtaler NOP, at der faktisk kommer både nyttige og interessante resultater ud af sådanne undersøgelser. Problemet er bare, at det ikke er forskning i snæver forstand, men snarere tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag. Vi antager, at det NOP mener, når han taler om forskning i snæver forstand er, at disse undersøgelser ikke har været kumulative.
Det støder øjensynligt NOP, at hans undersøgelse, på grund af manglende økonomi og tid, således bliver én af samme slags. Men det betyder vel dermed ikke, at undersøgelsen, selv om den "kun" er beskrivende, ikke skal være videnskabelig korrekt? (12)
NOP taler altså om manglende seriøsitet og en ikke videnskabelig korrekt rapport. Det er ikke det bedste udgangspunkt for en forskningsrapport.
I 1. udgaven anfører NOP: "Kommissoriet er ganske bredt, og det peger kun i begrænset omfang på, hvilke sammenhængsanalyser, der ønskes foretaget. Kommissoriet kan fortolkes i forhold til det, der kan kaldes undersøgelsens hovedproblemer." (13)
I afsnittet "Problemstillinger" i 2. udgaven finder vi ikke en klar konkretisering af, hvad det er NOP ønsker at undersøge. Her er overordnet beskrevet, hvilke spørgsmål, de 4 kapitler omhandler. (14) Under hvert kapitel er de enkelte spørgsmål angivet. 
Ved gennemgang af rapporten, har vi konstateret, at en af de variabler, som NOP har valgt at bruge i rigtig mange sammenhængsanalyser, er variablen udbytte. Det fremgår af afsnittet "Problemstillinger", at der både i afsnit 1 og 2 spørges til brugernes oplevelse af udbytte, og hvis man går til kapitel 3 i rapporten, vil man også her se, at denne variabel har en fremtrædende plads. I afsnittet brugerundersøgelser nævner NOP, at nogle af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med vurdering af et biblioteks serviceniveau er, om brugerne er tilfredse, og om de fik det, de kom efter.(15) Et væsentligt problem for NOP er således, om brugerne er tilfredse med biblioteksbesøget.
4.1.3 - Sammenhæng mellem kommissorium og problemformulering:
Kommissoriet siger klart og tydeligt, hvad der ønskes undersøgt. Som ovenfor beskrevet fylder undersøgelser af de studerendes oplevelse af udbytte ganske meget i rapporten. Med baggrund i sin referenceramme, har NOP altså valgt at gøre spørgsmålet om tilfredshed til et hovedtema i sin rapport. 
Kommissoriet nævner intet om, at der ønskes undersøgt, hvorvidt brugerne er tilfredse eller ej, og det svarer da også dårligt til baggrunden for undersøgelsen, der er en konstatering af, at de studerende går forgæves efter materiale, og at reserveringskøerne er voksende. 
Vi må således konstatere, at NOP snarere iværksætter en tilfredshedsundersøgelse, end en undersøgelse af hvad det er for faktorer, der ligger til grund for, at de studerende går forgæves efter materiale, og at reserveringskøerne er voksende. 
4.2 - Deindsamlede data og deres relevans i forhold til undersøgelsens kommissorium og problemformulering:
I det følgende vil vi specielt analysere undersøgelsens begrebsverden, udformning af spørgsmål, udvælgelsen af respondenter samt et enkelt aspekt af datakodningen. 
4.2.1 - Definitioner af begreber:
Som nævnt under valg af metode har vi set på nogle af de ord og begreber, som NOP bruger. Vi har forsøgt at følge dem igennem rapporten, for at undersøge, hvad der lægges i disse ord og begreber, og om de skifter betydning undervejs.
Det er et gennemgående træk, at der enten mangler entydige definitioner af de begreber, der bruges, eller at man skal lede efter dem. (16)
Det burde således klart fremgå, hvad der menes med begreberne succes, udbytte, tilfredshed, tilfredshed med udbyttet mm. NOP indlægger i mange af sine analyser variablen udbytte af dagens biblioteksbesøg, også i kapitel 3, hvor han undersøger sammenhængen mellem variablen udbytte og variablen succes i forhold til titler og emner. Nogle steder bruges begrebet tilfredshed, andre steder tilfredshed med udbyttet (17), et sted tales om oplevelse af udbytte (18), et andet om sammenhæng mellem udbyttet af biblioteksbesøget og kvaliteten af emnesøgningen (19). Her er succes så pludselig blevet til kvalitet af emnesøgning!
Efter at have været over halvdelen af bogen igennem, skriver NOP pludselig: "Vi har meget klogeligt indtil videre undladt at definere nøjagtigt, hvad udbyttet er. Vi har hidtil anvendt det som en art overvariabel eller effektkategori, der samlet udtrykker tilfredsheden med det, der er foregået i forbindelse med biblioteksbesøget, og hvad man har fået med sig" (20). Hvorfor dette er klogeligt, forstår vi ikke, men vi forventer i hvert fald så at få en endelig definition. Det sker ikke.
I delkonklusionen konstaterer NOP, at der er en overordentlig stærk samvariation mellem succes med hensyn til litteratur og oplevelsen af udbytte (21). Dette lyder rigtigt, men da han umiddelbart efter udtaler, at det forhold, at mange brugere kommer efter både titler og emner, er en væsentlig forklaring på, at udbyttet og tilfredsheden er relativ høj, er sprogforvirringen der igen. Nu er udbytte og tilfredshed to forskellige ting. Her virker det som om, at udbytte er lig med succes og tilfredshed er lig med tilfredshed med udbytte? 
Med hensyn til NOP's hidtidige definition af begrebet udbytte hæfter vi os ved begreberne overvariabel og effektkategori (22). NOP bruger denne overvariabel, der er dækkende for flere aktiviteter, specifikt i forhold til eksempelvis succes mht. emner. Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved, om det er ubetvivleligt, "at litteraturforsyningskvaliteten er den enkelte faktor, der mest medvirker til at farve studerendes opfattelse af, hvorledes et godt biblioteksbesøg er gået"? (23)
Kan NOP så klart konkludere, hvad det er, respondenterne egentlig er tilfredse med? Lidt senere "fortynder" NOP da også sin påstand, idet han med hensyn til den gruppe, der ikke fik hverken titler eller noget om emnet, udtaler, at det kan være en stærkt medvirkende årsag til vurderingen af udbyttet af dagens biblioteksbesøg. Det hele bliver så udvandet, det får karakter af, at hvis man vil have det ene ud af undersøgelsen kan man få det, og hvis man vil have noget andet ud af den, kan man også få det. 
Her i delkonklusionen bruger NOP i øvrigt pludselig et nyt ord, nemlig litteraturforsyningskvaliteten. Det må være det samme som succes? 
I konklusionen hedder det: "Oplevelsen af udbytte af dagens biblioteksbesøg hænger nøje sammen med opfyldelsen af lånebehovet." Vi kan godt forstå, at opfyldelsen af lånebehovet er det samme som succes, men det er igen et nyt begreb her til sidst i rapporten.(24)
Begrebet tilgængelighed er iflg. NOP meget centralt i forhold til kommissoriet (25). Det er svært at se, hvad i kommissoriet NOP hentyder til, da han ikke siger noget om dette og i øvrigt ikke entydigt definerer begrebet. I indledningen omtaler NOP begrebet tilgængelighed som sandsynligheden for, at et givet dokument kan fås (26). Længere fremme omtales tilgængelighed som et begreb, når bestandens kvalitet skal vurderes i forhold til brugerne (27). Endelig tales i indledningen om, at bekvemmeligheden øges når tilgængeligheden af information øges (28).
I selve analysedelen tales der i forbindelse med udbytte og succes i forhold til emner om succeskriterier og tilgængelighed af materialer (29). Altså må tilgængelighed være noget med, hvad biblioteket har hjemme om et givent emne. 
Senere i kapitel 3 spørges om de studerendes opfattelse af bibliotekernes materialebestande og deres tilgængelighed (30). Her ser det ud til at tilgængelighed bruges i betydningen af, hvorvidt de studerende synes, det er svært at få den ønskede litteratur.
Det er muligt, at der menes det samme alle steder, men det står ikke lysende klart.
NOP konkluderer, at det er "et afgørende kvalitetskriterium for et bibliotek at have en så høj grad af tilgængelighed som muligt af relevant materiale" (31). Tilgængelighed bruges her om succes, eftersom resten af afsnittet er en konklusion på, hvor meget de studerende får med sig hjem, og dette udtrykkes jo som succes i analyseafsnittet.
I det afsnit i delkonklusionen, hvor NOP samler op på spørgsmålet om brugernes vurdering af bibliotekernes bestande og tilgængelighed nævnes ordet tilgængelighed ikke. Her tales om betjeningskvalitet, igen et nyt ord, i forhold til de studerendes opfattelse af, hvor ofte de har svært ved at få den litteratur, de skal bruge. Videre hedder det, at nogle har en mere positiv oplevelse af materialebestanden end den faktiske succes tilskriver (32). Hvad vil det for øvrigt sige at have en positiv oplevelse af materialebestanden?
I konklusionen nævnes ordet tilgængelighed slet ikke. Her konkluderes på brugernes succes, altså i hvor høj grad de fik det, de kom efter (33). Det er vel også det NOP mener med tilgængelighed?
I kapitel 3 analyseres også spørgsmålene om ventetid på litteratur. Her søger NOP at afdække, hvorledes ventetid på bestilt litteratur opleves af de studerende (34). 
Der er noget forvirring omkring, hvad respondenterne egentlig har svaret på. Spørgsmålene 13 og 60 går henholdsvis på dagens ventetid og på ventetid generelt. 
Men i hvert fald konkluderer NOP, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af udbytte og den tid, man oplever, man har ventet på litteratur, der skal afhentes (35). Her er igen sprogforvirring, hvad mener NOP med den tid, man oplever, man har ventet på litteratur?
I øvrigt er det igen en subjektiv vurdering af noget, som kunne have været vurderet objektivt, hvis brugerne eksempelvis var blevet spurgt om, hvorvidt de syntes en ventetid på 2 dage var ok eller ej. Der mangler operationalisering af begreberne. Hvor kort er f.eks. meget kort, og hvor lang er meget lang? Hvad menes der med rimelig, og tæller NOP disse afkrydsninger med, når han taler om, at ventetiden vurderes positivt? 
NOP konkluderer i analyseafsnittet: "Der er ingen tvivl om, at når næsten 30% af studentergruppen oplever, at ventetiden på bestilt litteratur er lang eller meget lang, står vi overfor et servicemæssigt problem af ganske betragtelige dimensioner."(36) Denne kraftige påstand nedtones i delkonklusionen til, at "næsten 30% af de studerende finder, at ventetiden er for lang."(37)
Det fremgår ikke eksplicit, hvad NOP endeligt konkluderer med hensyn til ventetid generelt. Han udtrykker godt nok, at "Et af de lidt større servicemæssige problemer i forhold til studerende er ventetiden." (38) Det fremgår ikke, om det er ventetid på litteratur eller ventetid i forbindelse med andre aktiviteter. Vi tolker det imidlertid som en konklusion på svarene fra spørgsmålene 31-35, eftersom NOP umiddelbart efterfølgende taler om generende ventetider ved EDB-katalogen mv. 
Det nærmeste vi kan komme i vores søgen efter NOP's konklusion på spørgsmålet om ventetid generelt er der, hvor han udtaler, at: "der synes ikke at være tvivl om, at der er visse forsyningsproblemer med hensyn til umiddelbart at imødekomme de studerendes efterspørgsel." (39) Videre hedder det: "Det er vanskeligt at vurdere, om der er et forsyningsproblem med hensyn til litteratur til de studerende."(40) Ud over at disse to udtalelser modsiger hinanden, siger de vist mest noget om succes og ikke så meget om ventetid. Et servicemæssigt problem af ganske betragtelige dimensioner er forsvundet!
Vi kunne opremse adskilligt flere ord og begreber, som ikke er definerede. Ord og begreber, som bruges i flæng, det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser rapporten. Hvad betyder f.eks. bestandens kvalitet?(41) Hvad menes der med informationssøgeadfærd (42), er det det samme som informationssøgemønster?(43) Det er lidt af en gættekonkurrence, hvor det er ordene i umiddelbar nærhed af de udefinerede begreber, der fortæller, hvad der menes, og om det er det samme som eller forskelligt fra et andet begreb.
4.2.2 - Spørgsmål:
Inden en gennemgang af de spørgsmål, respondenterne er blevet udsat for, kan man stille sig spørgsmålet, hvorvidt både spørgeskema og interviews er egnede dataindsamlingsmetoder til afdækning undersøgelsens spørgsmål og formål.
Dette må først og fremmest tage sit afgørelse i undersøgelsens kommissorium. I løsning af "et logistisk problem" må man sørge for tilvejebringelse af en stor mængde relevante data af kvantitativ art. Til dette formål er spørgeskemaundersøgelsen, som allerede kommissoriets fædre beslutter, overordentligt velegnet.
NOP vælger også at gennemføre interviewundersøgelsen. Dens spørgsmål gengives kun i 1. udgaven (44). I de dele af rapporterne, vi beskæftiger os med, ser vi heller ingen interviewspørgsmål og -svar, der relaterer til kapitel 3´s ellers vægtige problematikker.
I det hele taget ses denne del af undersøgelsen næsten ikke at have præget dens konklusioner. Man kan forestille sig, at interviews kunne have givet relevante kvalitative data, der kunne have suppleret spørgeskemaundersøgelsens resultater. Når dette helt øjensynligt ikke er tilfældet, skyldes det formentlig, at interviewspørgsmålenes konkrete udformning er overordentligt uegnede til denne form for dataindsamling. Således lader ikke mindre end 13 spørgsmål sig formelt besvare udtømmende med ja/nej!
I 1. udgaven beskriver NOP baggrund og problemer vedr. spørgeskemaet (45). Det viste sig, at der var problemer i blandt andet forbindelse med dele af kodningen, en manglende svarkategori og uklarhed med hensyn til spørgsmålenes præcise betydning. NOP mener tilsyneladende ikke at problemerne er af alvorlig betydning for de indkomne svar. Desværre er der flere problemer.
Spørgeskemaet er opdelt i 
- Forside med forklaring,
- overskrifter til 4 grupper af spørgsmål:
- før spørgsmål 1: første gruppe
- før spørgsmål 36: anden gruppe
- før spørgsmål 61: tredje gruppe
- før spørgsmål 67: fjerde gruppe
- 73 spørgsmål med varierende muligheder for svar:
- afkrydsning i 2 – 10 firkanter
- linier til tekst
Til første gruppe af spørgsmål (1-35) fremhæver overskriften, at de drejer sig om, hvad respondenten har foretaget sig på biblioteket i dag, og mener om servicen. Det er uklart, om det drejer sig om den service, respondenten er blevet ydet i dag eller i almindelighed. Denne usikkerhed næres yderligere i spørgsmålene 9, 22-24, 29, 31-35, som næppe kan siges at dreje sig om den aktuelle dags besøg, men drejer sig om generelle vurderinger, der rettelig burde være opført under næste gruppe, der blandt andet belyser normale biblioteksvaner.Til en række spørgsmål: 1-3, 22-23, 29, 37-47, 49, 53-59, 61-73) angives det direkte i spørgsmålsformuleringen eller i overskriften til spørgsmålsgruppen, at der spørges om noget, der angår "mit studium". Når dette ikke præciseres i de resterende spørgsmål, hverken i deres ordlyd eller overskrift, må man gøre opmærksom på en stor mulighed for misforståelse og dermed irrelevante data. Dette gælder også selv om forsiden nævner "de studerendes biblioteksbenyttelse".
Henvendelsen til respondenterne sker med "Du" (med versalt D) på forsiden og i tekstens overskrifter, mens "dig", "din" og "dit" bogstaveres i overensstemmelse med almindelig retskrivning.
Formuleringen i spørgsmålene 49-52 er noget uheldige. Udsagnene må vel nærmest kaldes kluntede og burde være strammet op til: 
"Jeg har behov for
- at studere på biblioteket",
- at anvende CD-Rom" 
- at foretage edb-søgninger i databaser" henholdsvis
- at modtage råd og vejledning af personalet"
En af denne opgaves pointer er, at NOP´s undersøgelse, alene på grund af dens manglende operationalisering, næppe kan bruges til at træffe foranstaltninger til løsning af de problemer, der afstedkom den. Dette forhold kommer vi også ind på i andre afsnit, men allerede i spørgeskemaet går det galt: Talrige afkrydsninger rummer svarmuligheder, der karakteriseres af sproglige udtryk, der mildest talt ikke rummer en konkret betydning: "nogenlunde", "rimelig", "nogle", "noget", "af og til", "ofte" og mange flere. At disse udtryk forekommer allerede i spørgeskemaet rammer ikke kun NOP, som ikke bliver i stand til at drage konkrete slutninger i sin undersøgelse. Men det er jo ikke blot NOP, der ikke kan vide, hvor ofte "af og til" egentlig er; respondenterne må jo også foretage en tolkning af data for at kunne udfylde en sådan "gummirubrik". Hermed får undersøgelsens data allerede i indsamlingsfasen tilført en ukontrolleret variabel, nemlig den studerendes opfattelse af ordet/udtrykket. Man kan ikke nødvendigvis fuldstændig eliminere denne slags usikkerhed, men den kan kontrolleres ved f. eks. at lade respondenterne graduere deres opfattelse af hyppighed på en absolut skala.
Det er interessant at studere hvilke svarmuligheder, NOP giver respondenterne, når mængde/antal, tid, frekvens og tilfredshed skal gradueres:
Mængde/antal:
På spørgsmålene 61-64 gives disse svarmuligheder: "det meste", "noget" og "en smule"
På spørgsmål 18 gives disse svarmuligheder: "alle", "nogle" og "ingen"
Tid:
På spørgsmål 13 og 60 gives disse svarmuligheder: "meget kort", "kort", "rimelig", lang" og "meget lang"
På spørgsmålene 49–59 gives disse svarmuligheder: "ofte", "af og til" og "næsten aldrig"Frekvens:
På spørgsmål 22 gives disse svarmuligheder: "ja", "af og til", og "sjældent"
På spørgsmål 23-24 gives disse svarmuligheder: "meget ofte", "ofte" og "sjældent"
På spørgsmålene 31-35 gives disse svarmuligheder: "meget ofte", "ofte", "af og til" og "sjældent"
På spørgsmål 36 gives disse svarmuligheder: "mere end en gang om ugen", "ca. en gang om ugen", "ca. en gang om måneden", "ca. et par gange i løbet af semesteret", "ca. et par gange om året eller sjældnere" og "jeg har aldrig været her før"
Tilfredshed
På spørgsmål 8, 27, 29-30 gives disse svarmuligheder: meget tilfredsstillende", "tilfredsstillende", "nogenlunde", "utilfredsstillende" og "meget utilfredsstillende"
Det er næppe en overdrivelse, at billedet er flimrende. Man må spørge sig, hvilke årsager NOP har til at opgøre f. eks. frekvenser på op til 4 måder i det samme spørgeskema. Der er ingen svar at hente i analyseresultaterne, og NOP er også tavs desangående. Man kan sagtens forestille sig respondenter, der har ladet sig forvirre af dette, og måske skyldes nogle af undersøgelsens uklarheder, at også NOP selv har ladet sig forstyrre af de mange usammenligneligheder, han her selv har skabt.
Yderligere må NOP´s sprogbrug anholdes: I en række spørgsmål måler han det samme med ord, der sprogligt befinder sig i hvert sit betydningslag. Spørgsmål 22´s absurde svarmuligheder er nok bare en lapsus, men det giver ingen mening at sammenligne "kort" og "lang" med "rimelig" og "alt for lang". Mens de første ord dækker relative, men kvantitative betydninger er de to sidste udtryk udsagn baseret på respondentens (og NOP´s) subjektive overvejelser, hvis forudsætninger læseren af rapporten ikke delagtiggøres i. Det er dybest set ikke mere relevant at sammenligne de to typer udsagn end at sammenligne størrelsen af tordenskrald og bygninger.
Det kan ligeledes undre, at NOP ikke i langt højere grad har anvendt svarmulighederne som i spørgsmål 36, der er operationaliseret, så svarene kan bære konklusioner, der kan føre til løsning af kommissoriets problemstilling. At et givent antal respondenter har svaret "af og til", "en smule" eller "alt for lang" kan næppe bære særlig håndfaste slutninger.
En særlig opmærksomhed fortjener de spørgsmål, hvori respondenterne bedes udtrykke grader af tilfredshed. Det er imidlertid værd at bemærke, at en del spørgsmål er udformet således, at respondenternes svar kan tolkes som grader af tilfredshed, uanset at de ikke har svaret som i spørgsmålene 8, 27, 29-30. 
NOP gør f. eks. opmærksom på, at svarene på spørgsmål 29 er en variant af spørgsmål 22 (46). Andre eksempler på "skjulte" tilfredshedsspørgsmål er nr. 26 og 60. Når dette fremhæves skyldes det, at NOP i sin analyse bruger megen plads og energi på netop at analyse en række andre variabler set i forhold til de studerendes tilfredshed. Det kan naturligvis være interessant, at kende de studerendes grader af tilfredshed under forskellige forudsætninger, men vi må holde fast i, at dette ikke er relevant for undersøgelsens formål og kommissorium. I bedste fald kan man trøste sig med, at selv om undersøgelsen ikke kan danne grundlag for konkrete forbedringer for de studerendes biblioteksbrug, så er respondenterne såmænd alligevel temmelig tilfredse.
Er man i øvrigt tilfreds, når man svarer "nogenlunde tilfreds". Er "nogenlunde" ikke så ringe, at det næppe bør tolkes som en positiv grad af tilfredshed?
I spørgsmålene 53-59 udspørges de studerende om hvilke typer litteratur, de især har brug for at låne/benytte. Ifølge NOP har nogle haft problemer med betydningen af "oversigtslitteratur" og "CD-Rom" (47). Man kan undre sig over, om ikke de også har haft problemer med at skelne mellem en række af de nævnte elementer. Vi skal her blot spørge: Kan "opslagsværker, leksika, håndbøger, lærebøger, speciallitteratur, oversigtslitteratur og skønlitteratur" ikke være "bøger"?
Spørgeskemaundersøgelsen stiller spørgsmål der, skønt de er tvivlsomt operationaliseret, er egnet til besvarelse i netop denne dataindsamlingsmetode. Kun enkelte er undtagelser herfra, blandt andet 73. Mange svar på dette spørgsmål citeres i "Brugernes bemærkninger: et mindre udvalg af typiske kommentarer." (48) Man kan spørge, hvilke kriterier der har været for deres udvælgelse, men dette gøres der ikke rede for. Der synes ikke at være fundet nogen ordning sted af udsagnene.
Et udvalg af disse bemærkninger fra spørgsmål 73 har NOP opsamlet i "Brugernes bemærkninger" i 2. udgaven, hvor han tolker dem (49).
Svarene har tydeligvis en mindre konkret og mere kompleks karakter end til de øvrige spørgsmål. En summarisk gennemgang, uden kodning og optællinger, får derfor i høj grad en summarisk karakter, hvor et antal studerende citeres for ét synspunkt, men et andet antal mener det modsatte. Det er vanskelig at se perspektivet i denne del af redegørelsen.
4.2.3 - Udvælgelse af respondenter:
I 2. udgaven beskriver NOP ikke, hvorledes respondenterne er udvalgt. Det følgende må derfor hentes fra 1. udgaven.
I en skrivelse, der supplerer kommissoriet præciseres definitionen af begrebet studerende, der skal forstås som "studerende ved højere læreanstalter, studerende ved mellemuddannelserne og studerende ved den frivillige voksenundervisning" (50). Også i 2. udgaven nævnes "voksenuddannelserne" uden at dette fremmer klarheden (51). Man må konstatere, at dette ikke er særligt præcist. Specielt er den sidstnævnte kategori ikke entydig: er der tale om studerende ved VUC (10. klasse eller HF), folkeuniversitet, AMU-kurser, åbent universitet eller oplysningsforbundenes hobbyprægede aftenkurser? Dette klargøres ikke her. 
Respondenterne udvalgtes blandt studerende, der forlod biblioteket. Denne udvælgelse kan man stille flere spørgsmål til:
For det første må man spørge, hvordan dataindsamlerne kan se på biblioteksbesøgende, om de er studerende. Filterspørgsmålet har til formål at udelukke ikke-studerende, men hvad skal opfange studerende, der f. eks. på grund af højere alder ikke får stillet dette spørgsmål? Det kan vel ikke passe, at dataindsamlerne har stoppet hver eneste, der forlod bibliotekerne?
For det andet må man regne med, at dette udvælgelsesgrundlag vil give en gruppe respondenter, der sandsynligvis vil have en mere positiv holdning til brug af biblioteker end den gennemsnitlige studerende. Hvis de havde en grundlæggende negativ indstilling til anvendelse af biblioteket, ville man jo næppe antræffe dem her. Hvad det betyder for svarene, der angår tilfredshed og succes, er måske ikke uden betydning, men lader sig ikke afklare uden en sammenligning med ikke-biblioteksbrugende studerende.
Ifølge indsamlingsplanens overvejelser skulle mulige respondenter stilles et filterspørgsmål af typen: "Er De/Du under en eller anden form for uddannelse?"(52) Et positivt svar skulle give adgang til deltagelse i undersøgelsen. Man må i sige at kredsen af mulige respondenter her udvides overordentligt: Her kan tømrerlærlinge, efterskoleelever og læger på turnus alle være med. Det er højst underligt, men således er ordene.
I beskrivelsen af dataindsamlingen er filterspørgsmålet reformuleret til: "om de var studerende" (53). Hvem denne karakteristik dækker er jo heller ikke ganske entydigt. Man får imidlertid meget hjælp i næste linie, hvor NOP mener, at de, der svarer ja til det ovenstående var "studerende på et post-gymnasialt niveau". Dette kan man næppe tage for gode varer: Studerende på pædagogseminarier eller social- og sundhedsassistenter har ikke nødvendigvis en gymnasial uddannelse bag sig.
På næste side skrives der, at det på Hovedbiblioteket har været et hovedproblem, "at sortere en række studerende fra, der ikke er post-gymnasiale, men alligevel betragter sig som studerende." Og 11 linier senere: deltagerne i voksenundervisningen (…) kun indgår i det omfang, de har klassificeret sig selv som studerende, og det er tydeligt, at de ikke opfatter sig selv som dette."
Hvorvidt det ene eller det andet er problemet, må vi sige, at undersøgelsen på ingen måde er baseret på en veldefineret gruppe respondenter.Yderligere beskriver NOP i afsnittet om dataindsamlingen, hvordan enkelte respondenter har udfyldt spørgeskemaet to eller flere gange, på samme eller flere af de øvrige indsamlingssteder. Det er uafklaret, hvorvidt NOP opfatter det som et problem, når den samme respondent har besvaret flere gange, når det blot er sket på nye indsamlingssteder (54). 
Det er klart, at det kan give et fordrejet billede af de relevante data, hvis respondenterne ikke er ligeligt repræsenteret. Man kunne derfor tænke sig, at dataindsamlingen var tilrettelagt, så disse gengangere elimineredes. Dette ser ikke ud til at være sket.
I stedet refereres indsamlernes "indtryk" af problemets omfang, som varierer meget uden at det fremgår, hvorpå indtrykkene er baseret (55).
Der er foretaget interviews af 37 studerende. Vi bemærker, at NOP ikke gør rede, hvorfra dette tal kommer. Er det tilfældigt, var det, hvad man kunne nå eller hvad? Svaret blæser desværre i vinden.
NOP skriver, at udvalget af interviewpersoner "prætenderer ikke at være repræsentativt, men derimod typisk." Med beklagelse må vi konstatere, at han ikke gør nærmere rede for denne skelnen.
"Respondenterne er udvalgt både på biblioteker og på uddannelsesinstitutioner."(56) Utvivlsomt rigtigt, men vi savner klar besked om formålet med netop dette rekruteringsgrundlag, forholdet mellem de to grupper respondenter, metode til udvælgelse og hvilke uddannelsesinstitutioner, der har leveret respondenter, lige som NOP undlader at redegøre for årsager til og betimeligheden af at "mellemuddannelserne ved seminariestuderende" er bedre repræsenteret her end i spørgeskemaundersøgelsen.
4.2.4 -Kodning:
NOP gør rede for problemer med kodning af svarene på spørgsmål 20 i spørgeskemaundersøgelsen (57). Problemerne, der skyldes en svigtende vurdering af arbejdets tidsmæssige omfang, synes at have ført til, at undersøgelsen ikke videre beskæftiger sig med denne variabel. Det kan undre, at NOP hverken under afsnittet om spørgeskemaet eller i afsnittet om kodninger gør rede for, hvorvidt disse data virkelig er udeladt af undersøgelsen (58). Vi ser dem imidlertid ikke i de to rapporter. Dette er yderst beklageligt.
Såfremt undersøgelsen havde været tilrettelagt, så der havde været ressourcer til den omhandlede kodning, havde det været muligt at analysere, om de studerende opsøger de relevante biblioteker til deres konkrete materialesøgning, eller om der måske burde omprioriteres på nogle af bibliotekerne. En konklusion angående det ene eller det andet ville have været et væsentligt, konkret resultat af undersøgelsen.
I stedet skriver NOP gentagne gange, at spørgsmålet er uafklaret:
- " (det er ikke) urimeligt at antage, at dele af brugergrupperne til det enkelte bibliotek stiller både titel- og emneforespørgsler, der (…) burde have været rettet til andre betjeningssteder."
- "… (at) det ikke kan udelukkes, at studerende på det enkelte bibliotek efterspørger titler, der ikke naturligt indgår i bibliotekets anskaffelsesprogram."(60) og 
- i delkonklusion: "Hermed er der ikke sagt, at der er tale om, at bibliotekerne prioriterer forkert, idet studerende naturligvis kan rette forespørgsler, der måske skulle være orienteret andre steder hen."(61)På baggrund af de manglende data, må det undre, at NOP antager, at den manglende succes snarere skyldes den manglende relevans af studerendes forespørgsler, end bibliotekernes beholdninger. Da vi aldrig får at vide, hvilke materialer, de studerende efterspurgte, er der intet i undersøgelsen tyder på hverken det ene eller det andet.

5 - Resultater og konklusion
Vores umiddelbare oplevelse af NOP´s rapporter var, at de var vanskeligt tilgængelige. Vi antog, at dette ikke blot skyldtes vores uforstand, men også en række problemer, som NOP havde indbygget i sin undersøgelse. For at afdække, om denne antagelse holdt stik, har vi analyseret dele af rapporterne og konkluderer som følger: 
5.1 - Konklusioner vedr. undersøgelsens problemformulering og dens overensstemmelse med kommissorium:
I sin beskrivelse af undersøgelsens baggrund skriver NOP, at den skal tjene til løsning af et konkret logistisk problem. Vi har set, hvordan dette grundlag skrider allerede i undersøgelsens problemformulering, hvor NOP snarere vægter at foretage (endnu) en tilfredshedsundersøgelse. NOP nævner selv på side 19 i 2. udgaven, at man kunne afklare hovedspørgsmålet ved på bibliotekerne at lave en kvalitetsundersøgelse. Når bibliotekerne ikke selv har konkrete operationelle kvalitetsmål (som f. eks. kendes fra ISO-standarderne), kunne man tænke sig, at NOP til brug i undersøgelsen havde opstillet sådanne og målt deres grad af opfyldelse. Dette – eller noget lignende – sker desværre så langt fra: Vi må konkludere, at NOP´s problemformulering ikke er i overensstemmelse med undersøgelsens kommissorium.
5.2 - Konklusioner vedr. undersøgelsens begrebsapparats definering:
Det er et gennemgående træk, at der enten mangler entydige definitioner af de begreber, der bruges, eller at man skal lede efter dem. 
Det er beklageligt, at der ikke er konsistens i brugen af ord og begreber, som bruges i en forpligtende sammenhæng. 
Vi har prøvet at følge nogle af disse ord og begreber hele vejen gennem rapporten. Det viser sig at være svært at følge, om det er det samme der konkluderes på, som der blev spurgt om. 
Brugen af forskellige ord forvirrer, og der er ikke en logisk følge fra analysedel over delkonklusion til konklusion. 
Et af de undersøgte begreber forsvinder helt i konklusionen, endskønt netop dette begreb i problemstillingen er anført som værende centralt i rapporten. At det er erstattet med et andet begreb, der konkluderer på analyseresultatet, er yderligere med til at skabe forvirring. 
Den enorme ordrigdom er sikkert brugt for at gøre rapporten mindre ensformig, men resultatet er blevet en uigennemsigtig rapport, der efterlader læseren med en følelse af, at tingene er gjort mere indviklet end nødvendigt.
Vi har også noteret os, at et væsentligt kritikpunkt, som NOP konstaterede i analysedelen ikke er fulgt op i konklusionen.
Der er grund til betænkelighed, især når man tænker på, at vi kun har koncentreret os om kapitel 3.
5.3 - Konklusioner vedr. de anvendte dataindsamlingsmetoder:
Udformningen af spørgeskemaets spørgsmål lider af adskillige problemer: Uklarheder med hensyn til entydig kommunikation til respondenterne, modstridende udsagn i overskrifter og spørgsmål, uklare formuleringer og inkonsistens i sammenlignelige svarkategorier. Vi kender ikke årsagen, men tendensen er gennemgående i undersøgelsen. Og virkningen er åbenlys: Hvis man ikke ved, hvad man vil undersøge, kan man heller ikke stille de relevante og korrekte spørgsmål. Vi mener ikke, at man kan basere valide og brugbare konklusioner på svar, der afgivet på disse spørgsmål.
I sin udvælgelse af respondenter til såvel spørgeskema- som interviewdelen af undersøgelsen ser vi, at NOP har problemer med definition af respondentgruppen og dens afgrænsning. Det er klart utilfredsstillende, at vi lades i stikken med hensyn til relevante oplysninger om deres udvælgelse. Disse usikkerheder er formentligt medvirkende til at give uklare resultater. Ikke desto mindre synes de ikke at kunne have rokket undersøgelsens generelle billede.
Langt alvorligere er den manglende kodning af et sæt nøgledata: De studerendes efterspørgsel af emner. Havde en sådan variabel indgået i undersøgelsen, ville vi kunne skaffe klarhed over forholdet mellem på den ene side relevansen af de studerendes valg af biblioteker og på den anden side bibliotekernes anskaffelse af tilstrækkelig mængde relevante materialer. Om ikke andet kunne et sådant resultat have dannet udgangspunkt for en videre undersøgelse. Dette kan desværre ikke lade sig gøre, og vi må beklage, at NOP nedprioriterede denne del af undersøgelsen.
5.4 - Afrunding:
Generelt må vi konkludere, at der er problemer med den definitionsmæssige validitet og reliabiliteten. Vi har konstateret, at der mangler teoretiske definitioner af de begreber, der anvendes. Disse begreber har heller ikke har været operationaliseret godt nok, hvilket har afstedkommet uoverensstemmelse mellem hensigten med og svarene på spørgsmålene. 
Der har været uklarheder i forbindelse med tolkningen af svarene og dermed problemer i forbindelse med indtastning og kodning. Vi tillader os derfor at stille spørgsmål ved dataenes validitet og dermed ved det fundament, som analyseresultatet hviler på.

6 - Abstrakt
Denne opgave er en anmeldelse af Niels Ole Pors´ undersøgelse "Studerende og biblioteker. En undersøgelse af studerendes benyttelse af Københavns Kommunes Biblioteker, Det kgl. Bibliotek og Handelshøjskolens Bibliotek". Undersøgelsen blev i 1995 rapporteret i to udgaver. Opgaven koncentrerer sig om udvalgte dele af undersøgelsen.
Opgaven ønsker at undersøge om undersøgelsens
problemformulering er i overensstemmelse med dens kommissorium,
begrebsapparat er teoretisk såvel som operationelt veldefineret og
dataindsamlingsmetoder giver valide undersøgelsesdata 
Opgaven analyserer følgende dele af undersøgelsen:
dens forhold mellem kommissorium og problemformulering,
dens definition af begreber,
dens udformning af spørgsmål og udvælgelse af respondenter samt
dens kodning.
Opgaven konkluderer, at undersøgelsen
mangler overensstemmelse mellem kommissorium og problemformulering,
mangler et veldefineret begrebsapparat og
anvender ukorrekte dataindsamlingsmetoder

7 - Litteraturfortegnelse
7.1 -Baggrundslitteratur:
Ottar Hellevik: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 5. udgave, 5, oplag. Oslo, Universitetsforlaget, 1997
Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige metoder, 1. udgave, 2. oplag. Frederiksberg C, Samfundslitteratur, 1998 
7.2 - Anvendt litteratur:
Niels Ole Pors: Studerende og biblioteker. En undersøgelse af studerendes benyttelse af Københavns Kommunes Biblioteker, Det Kongelige Bibliotek og Handelshøjskolens Bibliotek. Udarbejdet for Statens Bibliotekstjeneste. Danmarks Biblioteksskole, København, 1995 (NOP 1. udgaven)
Niels Ole Pors: Studerende og biblioteker. En undersøgelse af studerendes biblioteksbenyttelse. Udarbejdet for Statens Bibliotekstjeneste (nu Biblioteksstyrelsen). Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste 9, København, 1995 (NOP 2. udgaven)
7.3 - Noter:
(1) NOP 2. udgaven s. 11, 6-14
(2) NOP 1. udgaven s. 10, 5-29 og NOP 2. udgaven s. 13, sidste afsnit
(3) NOP 1. udgaven, s. 11, 25ff
(4) NOP 1. udgaven, s. 185-186
(5) NOP 2. udgaven, s. 15, sidste afsnit
(6) NOP 1. udgaven, s. 10
(7) NOP 2. udgaven, s. 13, 2. afsnit
(8) NOP 2. udgaven, s. 17ff
(9) NOP 2. udgaven, s. 19, 2-3
(10) NOP 2. udgaven, s. 20
(11) NOP 2. udgaven, s. 19, 3-5
(12) NOP 2. udgaven, s. 21, 2. afsnit
(13) NOP 1. udgaven, s. 15, 2.sidste afsnit
(14) NOP 2. udgaven, s. 15-16
(15) NOP 2. udgaven, s. 21, sidste afsnit
(16) Hele dette afsnit er fra NOP 2. udgaven
(17) NOP 2. udgaven, s. 89
(18) NOP 2. udgaven, s. 90, 3. afsnit
(19) NOP 2. udgaven, s. 93, 2.sidste afsnit
(20) NOP 2. udgaven, s. 104, 3. afsnit
(21) NOP 2. udgaven, s. 110, 2. afsnit
(22) NOP 2. udgaven, s. 104, 3. afsnit
(23) NOP 2. udgaven, s. 110, 2. afsnit
(24) NOP 2. udgaven, s. 137, 4. afsnit
(25) NOP 2. udgaven, s. 15, sidste afsnit
(26) NOP 2. udgaven, s. 18, 2. afsnit
(27) NOP 2. udgaven, s. 22, 3. afsnit
(28) NOP 2. udgaven, s. 23, nederst
(29) NOP 2. udgaven, s. 93, nederst
(30) NOP 2. udgaven, s. 95-96
(31) NOP 2. udgaven, s. 109, 3. afsnit
(32) NOP 2. udgaven, s. 110, sidste afsnit
(33) NOP 2. udgaven, s. 136
(34) NOP 2. udgaven, s. 103, 5. afsnit
(35) NOP 2. udgaven, s. 105, 2.sidste afsnit
(36) NOP 2. udgaven, s. 104, 2. afsnit
(37) NOP 2. udgaven, s. 111, 3. afsnit
(38) NOP 2. udgaven, s. 135, midt
(39) NOP 2. udgaven, s. 137, 3.sidste afsnit
(40) NOP 2. udgaven, s. 138, øverst
(41) NOP 2. udgaven, s. 22, sidste afsnit
(42) NOP 2. udgaven, s. 19, midt
(43) NOP 2. udgaven, s. 22, 2. afsnit
(44) NOP 1. udgaven, s. 185-186
(45) NOP 1. udgaven, s. 13-14
(46) NOP 2. udgaven, s. 96, næstsidste afsnit
(47) NOP 1. udgaven, s. 14, øverst
(48) NOP 1. udgaven, s. 190-204
(49) NOP 2. udgaven, s. 106-108
(50) NOP 1. udgaven, s. 10
(51) NOP 2. udgaven, s. 14, midt
(52) NOP 1. udgaven, s. 11, 2. afsnit
(53) NOP 1. udgaven, s. 12, øverst
(54) NOP 1. udgaven, s. 12-13
(55) NOP 1. udgaven, s. 12, 3. afsnit
(56) NOP 1. udgaven, s. 14, midt
(57) NOP 1. udgaven, s. 13, 3.sidste afsnit
(58) NOP 1. udgaven, s. 13-14 og s. 187-190
(59) NOP 2. udgaven, s. 84, 7
(60) NOP 2. udgaven, s. 86, midt
(61) NOP 2. udgaven, s. 109, 2.sidste afsnit

TOP

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu