Michael Clasen:
post
mclasen.dk
Denne side er oprettet
6. november 2000,
senest opdateret
1. november 2005
Emil Anton Hansens ene søn var kgl. kammersanger Helge Rosvænge, som i 1930´erne var førstetenor på operaerne i Berlin og Wien.
I begyndelsen af 1933 deltog Emil Anton Hansen i sønnens og svigerdatteren Ilonkas (hun var også operasanger) turné i Ægypten sammen med wieneroperaen.
Under denne rejse førte Emil Anton Hansen nedenstående rejsedagbog:Emil Anton Hansens rejsedagbog:
København –
Ægypten –
Hedehusene:
22. 12. 1932 til
18. 2. 1933
22/12 Jeg vaagner tidligt ved en mærkelig ukendt Blanding af Lyde, som jeg ikke er vant til. Det gaaer op for mig, at jeg ligger paa et Hotel i København lige ved Hovedbanegaarden. Jeg har sovet i min Barndoms By – min Fødeby. ”København”, som jeg engang kendte fra Ende til anden, paa krys og tværs.
Nu 34 Aar efter er det, om ikke en anden, saa dog en saare forandret By. Nu disse Lyde af den vaagnende By; her er kun tilbage af Barndommens Lyde: Hestenes Klip-Klap. Ellers en ejendommelig Susen, Summen, hvoraf udskiller sig enkelte Fremtrædende: Sporvognenes Duren i Skinnerne, en Opbremsning, Klokkeklemt, høje og dybe, Pift fra Banegaarden, et Raab, et Bilhorns Tuden og op over dem alle de dybe, manende Toner fra Raadhusklokkerne, der hævet højt over Myretuen kalder Myrene til Arbejde eller til den trøstesløse Opvågning til Arbejdsledighed. Lydene er imidlertid blevet stærke, at de er flydt sammen til en saa stærk Lyd – enstonig – at man ikke hører den mere.
Jeg staar op og tænker nu kun paa den forestaaende Rejse og lad saa dette tjene som en Indledning til den Dagbog som jeg agter at føre, og som forhaabentlig engang vil kunde genfremstille de Oplevelser som jeg haaber er i Vente og som jeg ogsaa haaber alle vil være gode.
22/12 Kl 930 Kaffe i Jernb restaurationen Kl 10 fotografi i Banegaardshallen. 1010 kom Svend og Ingeborg for at sige Farvel – smukt af dem. Rejsen forløb udmærket, godt Selskab. Frokost lille Færge. Aften i Spisev.
Paa Stettin B tog Herbert mod mig og ca ½ Time var jeg i Wannsee, hvor Antal og Fru Bauer tog mod mig. Efter lidt Aftensmad og The i Seng. Helge og Ilonka kommer først den 24´ Kl 9 Form.
23` Efter en god Søvn paa det gamle Værelse kom Børnene og tog imod mig. De er meget søde og navnlig Ilonka har forandret sig overordentlig siden Maj, hun snakker nu i et Væk og er munter og saa sød og fortrolig. Pisti kom med en stor Æske til Onkel Svend, - jeg tror nok den indeholder gamle Prospektkort; men Tanken er jo god nok. I Eftermiddag lige til Kl 7 har jeg været beskæftiget med at hjælpe Fru Bauer med at pynte Juletræet, som nu staar færdigt til imorgen. Senere har jeg moret mig med at finde Stationer paa Radioapp – det gamle fra Dahtem – jeg har endog fundet Kalundborg og hørt Chr Schrøder snakke fynsk. Nu gaar jeg i Seng
24 Op Kl 8. Leget med Børnene. Pisti og Ilonka er saa søde og kære, saa det er en Fornøjelse at have med dem at gøre og de holder alle sammen af Grosspapa. Kl ca 10 kom Helge und Ilonka og der var naturligvis stor Modtagelse. Børnene hængte straks om dem og Gensynsglæden var jo gensidig. De havde selvfølgelig Masser med i Kufferterne, deriblandt en del til Juletræet. Jeg maatte altsaa atter tilvejrs og hænge Pynt op. Kl 4 kom det i flere Dage forventede Øjeblik hvor Døren aabnedes og et straalende Syn viste sig for Børnene, der dog hurtigt kastede sig over Gaverne, hvoraf der var mange. De to søde Drenge fik hver sin nye Forklædning denne gang en ”Trapperdragt” og en Forsyning af forskellige Vaaben saasom Revolvere, Køller, Knive Økser Kanon m. m. Lille Ilonka en Telefon m. m. hun var meget glad for sin blaa Hue. Jeg fik et Foderal til Flipper med et Par fine Kraveknapper.
25 1´ Juledag skrevet Brev til Svend og Ingeborg. Dagen forløbet i Ro. Middag: Vinsuppe, Oksefillet
Kastaniepuré. Om Aftenen i Operaen: Aida. Helge naturligvis pragtfuld. Schlussnuss som Amonasro ligesaa. Teatret udsolgt til sidste Plads. Jeg sad sammen med Ilonkas Tandlæge Dr. Flater. – behagelig Mand. Efter Forestillingen stod mange Mennesker for at tage Afsked med Helge. Andre raabte ”Bravo, Bravo” og klappede i Hænderne til efter vi var kørt. En ældre Frk havde sendt en pragtfuld Buket Roser og kom nu for at trykke dem begge i Hænderne, hun havde endog en Foræring til Ilonka – det er virkelig rørende.
( - Jeg spurgte senere Helge om han i Wien havde hilst paa Slezack. Ja, og som den muntre Svend han stadig er, fortalte han at han om Natten havde haft en dejlig Drøm, nemlig at alle Tenorer var faldet i Closettet, og at han havde lukket Laaget til. Om Morgenen, da han vaagnede, saa han saa, at det desværre ikke var sandt.
Han er nu ved Operaen i Wien og havde nylig Succes som Othello.)
26/12 Middag Hønsekødsuppe – Kogt Høne (Svinekotte) og Budding – Dagen er gaaet i travle Forberedelser til rejse for Hovedpersonerne. Jeg har naturligvis mest gaaet med Hænderne i Lommen eller læst forskelligt; dog har Helge og jeg været en rask Spaseretur i Wannsee og sendt Post afsted. Taget afsked med Børnene. Ilonka var syg igaar Em og har derfor holdt Sengen i dag, men nu ved Afskeden var hun i saa straalende Humør, at hun næsten satte Sengen paa den anden Ende og gav mig forskelligt i Hovedet, hun var meget sød. Kl 6 ¼ skulde vi køre med Autoen – den blev nærmest 6 ½ og i strygende Fart naaede vi Anhalten B 5 Min før Toget afgik Helge & Ilonka var i Sovekopi, medens jeg havde en 2 Kl Kupe ganske alene, og da vi havde dyrket gensidig Selskabelighed, lavede jeg min om til Schlafwagen, hvortil hjalp 1 ”Kopfkisse” til 1 RM. Naa, dette med Sovevogn er nu en blandet Fornøjelse; der er noget der hedder Skinnestød, og dem faar man alle sammen; man faar efterhaanden en Følelse som noget i Retning af Bankekød og rørt Sandkage.
Man kunde anbefale unge Ægtefolk at prøve en saadan Omgang forinden de tænker paa Vugge til den nyfødte, for saa gør de det ikke. Men alting faar en Ende – jeg har endog sovet et Par Gange, nogle Timer er forsvundet af min Bevidsthed – jeg blev i hvert Fald vækket af ”Pass und Zollkontrolle”, der aflagde en 3 dobbelt, men flygtig Visit i Pasau. I Linz ophørte min Ensomhed, og ved 7 Tiden nød jeg i Spisevognen min Morgenkaffe Brøtchen u Schinke = Sch 4,60. Kl 912 naaede vi Wien. Jeg har forsøgt at sove her paa Carlton Hotel, men Naboen taler i Telefon, der bankedes Tæpper i Gaarden, og Stuepigerne førte højrøstet Samtale. Nu er Kl ca 1½ , og Middagen skal indtages: Den bestod for mit Vedkommende af Gemyse, da jeg ikke kan lide Kød idag. Iaften var vi i Operaen og hørte ”Tosca”. Det var en smuk og formen Forestilling helt igennem.
Helge sang som kun han kan og havde stor Applaus efter de berømte Arier. Teatret er et stort smukt Teater, alle Etager er inddelt i mindre Loger, men er uden nogen moderne Fagter, det er vel sine 60 Aar. Efter Forestillingen afhentede vi Helge paa hans Garderobe hvorefter vi spiste Aften – kold Platte best: af en Majonaise? Opsætning i Midten garneret med stegt Hønsekød, Skinke, Æg og Ost; dertil 1 L Rødvin. Det var i en morsom Restauration i Kælderen, pyntet med Guirlander og transperante Belysninger. Der var et 3 Mands Orkester og 3 a 4 sangere, som sang hjerteskærende, ihvert Fald for Tonernes Vedkommende. De kendte imidlertid alle Kammersangeren, hilste venligt paa ham og fik til Gengæld 1,5 L Vin til Stemmerne. Der var ogsaa almindelig Hilsen og begejstret Klappen fra Publikum, da vi gik.
Et Par af Sangerne kom og bad om hans Navnetræk, hvad de ogsaa fik. Det er morsomt at se, hvor hurtigt han har vundet Popularitet her i Wien.
28/12 I Nat har jeg sovet godt og Kl c 10 gik vi alle i Byen efter at have indtaget et let Frokost, hvortil Ilonka selv har Materiale i Vindueskarmen ogsaa saaledes, at hun kan koge The selv og foretage mindre Kogninger, for Exp: ”Bajerske Pølser”, der her i Wien ikke hedder ”wienerp:” men ”Frankfurterp:” – og formodentlig omvendt. Naa, H og I. gik hver til sine Prøver, og jeg til det ægyptiske Konsulat – Kohlmarkt 8 -, hvor jeg skulle fremskaffe 3 Pasvisa for Ægypten. Det tog sin Tid, da jeg maatte udfylde 6 Expl af Andragender, dog ikke paa ægyptisk. Jeg blev eksp af en Ægypter en smuk yngre Mand, men omtrent sort, der – om muligt – talte bedre tysk end jeg. Det gik meget godt alsammen men jeg maa derhen imorgen og afhente. Ved at gaa alene har jeg set lidt mere af Wien, her findes mange Pragtbygninger, der vidner om Storhed – tidligere. Jeg mener ogsaa at have genkendt forskellige Gader, Steder Kafeer fra vor Rejse for godt 10 Aar siden. Der ligger altid i en Krog af vor Hjerne nogle glemte Indtryk, som pludselig kommer frem til Genkendelse. Vi spiste til Middag i ”Restaurant Hartmann”. Erbsenpurésuppe, Schweinbraten und Griesspeise. Schweinsbraten er noget der har en fjern Lighed med vor Flæskesteg, men man kan jo kun spise sig mæt. Bag efter drak vi Kaffe i en anden Kafe med Brød, jeg tør ikke nævne det som Wienerbrød, men maaske har Danmark engang ved at efterligne det faaet Storhedsvanvid og har vildet overgaa selve Emnet. Kaffen serveres: en lille Kande god Kaffe, en lidt større Kande varm Mælk og en Mængde pisket Fløde = ”Schlagsahne”. Dertil herligt frisk koldt Vand, som stadigt og utrætteligt erstattes med nyt, blot man har nippet til det. En Ejendommelighed, der bragte en Udlænding til at udtale, at i Wien paa Kafeerne drak man kun Vand og læste Aviser, og saaledes kan det ogsaa se ud naar man kommer ind. Jeg har gjort forskellige Indkøb for Rejsen, af Rgn ca 70 Sch. Aften tilbragt hos H og I med Spisning og Brevskrivning, Forældrene hver sit og jeg mit til Børnene.
Kl 11½ i Seng.
29/12 Torsdag, den 1ste Uge er gaaet. Let Frokost Kl c 10 hos H og I, hvorefter begge skulde i Operaen, Helge til Prøve og Ilonka som Tilhører og Kritiker; i morgen Generalprøve. Imeden gik jeg rundt i nærmeste Omegn, besaa det indre af Stefanskirken, var en Omgang i det stort anlagte ”Burg” med sine Anlæg, formentlig det tidligere Kejserslot – nu vist Museum med verdslige og gejstlige Skatte. Endvidere paa en Kunstudstilling, som der ikke var meget ved. Efter en Kop Kaffe i Operakafeen og lidt Ventetid, var H & I færdige, hvorefter vi spiste Middag – jeg Bratwurst mit Kartoffeln und Kräut. Resten af Eftermiddagen har tilbragt paa mit Værelse med at læse Berlingeren, som jeg har bekommet for 80 gr. -, og skrevet et Par Kort til Hartmann og Petersen Roskilde. Ved 9 Tiden skulde vi træffe sammen med Direktør Gruder Guntram– for det ægypt: Gæstespil – og Fru samt den tyrkiske ægyptiske Konsul og Frue, han er ægte ægypter, mørk som Kaffe med lidt Fløde, men ikke Spor Negertype, en Mand paa c. 45 Aar; hans Frue er Hugarerinde, rigt bemalet. Direktøren og hans Frue er yderst venlige og fine Mennesker. Hun skal imorgen anføre den første Trup, hvortil jeg hører, en 30 Mennesker. Sangerne kommer altsaa senere under hans Anførsel. Efter at være præsenteret for hinanden i ”Grand Hotel” gik vi alle til en Varieté: ”Femina” hvor der spilledes Revüe, meget godt, men ikke lige mit Behov. Vi fik en deminutiv Aftensmad, jeg: 1 Skive Brød med Smør Skinke, Ost m. m. men rigeligt med Sekt. Logen, hvor vi opholdt os, hedder da ogsaa ”Sektloge”. De fleste Vittigheder drejede sig om Utroskab, og om hvem der var Far til Barnet ud af det lidt lavere Niveau, hævede sig enkelte Dansenumre – rent akrobatiske. Vi kom hjem Kl 1 Nat.
30/12 Let Frokost og The hos H og I. derefter i Operaen til Generalprøve paa en ny moderne Opera eller snarere Operette ”Spøgelset i Slottet” Det var var sat gevaldigt op med mange moderne Tricks, men i øvrigt ikke noget jeg synes, der er det rigtige Knald i, og som jeg ikke kan faa til at passe i den prægtige Ramme, det prægtige Operahus skal danne derom. Efter Forestillingen, der overværedes af et helt Parket fyldt op af Pressefolk, spiste vi til Middag i en Restauration. Suppe – Fiskefillet m Kartoffelmajonæse – og Ost. Jeg bliver sur i Maven af Wienermaden. Kl 925 af Toget efter stor Afskedstagen mellem de afrejsende og deres Paarørende. H & I følger mig, tager rørende Afsked. I er jo yderst omsorgsfuld, hun har sørget for at jeg faar en Pose Æbler og Appelsiner til Rejsen. Jeg faar en Sovekupe for mig selv og har været i Køjen hele Natten.
31. og har ogsaa sovet noget, men det er ikke let. Da det bliver en Smule lyst, kan jeg se at vi kører i Bjergene i Jugoslavien. Det er meget koldt. Is paa Vinduet og Sne over alt. Kl 7½ i ”Posthumia” Grænse Italien. Kl 8 videre. Ca 10 i Triest. Ombord paa ”Stella Italia” 1´ Klasse Skib – 1´ Klasse Kabine – 10¾ Afgang. Man kan ikke tænke sig en smukkere Udfart, man sejler mellem Bjerge, der er beklædt med smaa Huse, i det fjerne en slot ”Miamara”, en stor Havn, Skibet her er vel omtrent som en af vore Atlanterhavsdampere, men dog ikke – trods sin Komfort – et af de eleganteste. Til Gengæld gør det Ophold i Venedig fra Kl c 3½ til i morgen Kl 8. Vi har spist Lonch. Kold Forspise – en lækker Svinekottelet med Kartofler og Salat og lidt Frugt.
Kl er nu 2 ¾ og vi nærmer os Venedig Indsejlingen er ret smal og det er Ebbe, men hele Sejladsen er gaaet som paa et Spejl, kun Maskinens Arbejde bevirker en svag Sitren. Det tager 1¼ Time at naa ind til Anlægspladsen, nemlig Kl 4. Da Gaar vi: Fru Direktor Prof. Markofsky, Swarofsky, Rehlia og jeg paa Rekognoscering, Postkortindkøb og skrivning. Det er den interessanteste og til Slut den mest trættende Vandring, jeg endnu har været med til. Allerede ved Indsejlingen, hvor Bredderne tager sig prægtige ud med de i sin Tid overdaadigt smykkede Bygninger, ser man Dogepaladset med ”Sukkenes Bro”. Markuskirkens Kupler, Stefanskirken med et fritliggende Klokketaarn, en skæv Kampanile m. m. flere Spir og Taarne, det tager sig paa flere Maader fantastisk ud for vore Øjne; men at gaa i Land og ind i Byen er en Historie for sig. Man gaar igennem Gader eller Gyder a 2-3 m Bredde, hvor 2 Mennesker knapt kommer forbi hinanden, men hvor der er Butikker til begge Sider, hvor Vinduerne er taget af og alt muligt falbydes, ja der findes i disse Gyder endog Opstillinger ud paa Gaden af Kød- Frugt og Grønsager. Mange Butikker ser tiltalende ud, andre mindre; der er iaften en overordentlig Trafik. Mange af Bygninger er forfaldne, men andre velholdte, naa saa kommer de berømte Kanaler og dem er de mange af, (72 Kanaler 463 Broer) hvert Øjeblik støder man paa en saadan, hvor Husene ligesom er vokset op af vandet. Masser af Broer fører over, det er Trappebroer, bygget i Bue Over saadanne Kanaler, som ikke er belyst, men hvor et enligt Lys kaster mystiske, fantastiske Blink i den mørke Slugt, Døre og Trapper fører lige ud i Vandet, og man tænker uvilkaarligt paa, hvor let et mennesker her vil kunde forsvinde. Holger Drachmanns Renæsance -. Marcuspladsen, en stor rektangulær Plads, paa de 3 Sider gaar man under Kolonader, hvor Butik paa Butik kaster straalende og forlokkende Fristelser ud til den købelystne, ofte animeret af Sælgerens venlige og tilbydende Opfordringer. Her findes Formuer i Smykker – Kunst Antikviteter her findes de skønneste, Glasvarer, Sølvfiligranarbejder i Butikker Side om Side med Smaa fikse Beværtninger. I den 4 Side ligger Markuskirken, der ogsaa er et Bygningsværk for sig – jvf Billedet. Paa Hver af de mange Piller er en ny Kapitæl, der findes ikke 2 ens. Prof Markofsky var vores Fører og vi gik saa nydeligt vild paa Tilbagevejen, saa at vi alene paa denne Maade fik set en ny Masse Gyder, Piazzaer og Pontoer -– maaske var det stadig de samme. Det var en Labyrint, hvor man havde en Arianetraad nødig. Efter megen Trasken om fandt vi endelig tilbage til Skibet. Det gjorde godt at komme til at sidde ned og faa Aftensmad. Ved godt 10 Tiden mødtes hele Selskabet for at fejre det nye Aar, og dette skete da ogsaa paa en meget animeret Maade ved en god Vin – Konfekt og Sandwich. Flere gode Musiknr blev givet til bedste.
Fru Direktor førte an, ene Dame med nogle og tredive Herrer. Kl 12 ønskede vi hinanden glædeligt Nytaar og navnlig alt godt for Gæstespillet Kl 1 i Seng til velfortjent – i hvert Fald nødvendig Hvile. Fruen er en Dame, der fortjener særlig Omtale. Hun er sikker og bestemt i sin Optræden, har et udmærket Overblik, lader sig ikke narre, rolig i sin Dirigeren, men alt kun paa sin Mands Vegne. Dertil er hun munter, venlig og imødekommende. Mig sørger hun for som for sit Barn. Italiensk taler hun flydende. Brevkort afsendt til Svend, Frk Nybye og Helge og Ilonka
1/1 1933 8 Morgen vaagner jeg efter en god Søvn. Skibet skulde afgaa nu, men det er en svær Taage, saa hvor længe det varer vides ikke. Først 12½ sejler vi – endnu Taage. Middag: Hors d övre, Risoth (Ris m Campignon og Parmesanost) (ikke som i Spanien) og Frugt. Udfarten byder ikke paa meget, dog tager Kysten sig smukt ud med de af Taagen udviskede Konturer, men efterhaanden sejler vi kun gennem Dis, - rigelig Benyttelse af Signaler. Fruen er fortvivlet over Forsinkelsen – siger hun, for man mærker det ikke. Det samlede Regie under Forsæde af Prof Markofsky gennemgaar Scenearrangements med et lange Møde Der skal bestilles noget. Prof Markofsky en Mand vel midt i 50erne. Jeg vil sige, at han – saavidt jeg kender ham – synes mig Idealet af en Mand: høj og bred og dog slank af Skikkelse: Øjne, der lyser af Lune og Godhed i det glatbarberede Ansigt, som er mandligt smukt. Endvidere er han yderst destingveret (en forskønnet Udgave af Frederik Jensen)
Swarofsky er 2´ Kapelmester, en lystig Svend med Blink i Øjet, Piben neppe ude af Munden uden ved Maaltiderne og han selv næsten aldrig til at finde, men er han fundet taler han ustandselig og hurtigt. Aften: gemischte Fisch nogle Stykker stegte Krabber og Tintefisch m Remoulade Kalvekottelet m Blomkaal og Artiskokker – Kaffe. Vi har stadig den roligste Sejlads Kl 10 Aften er det saa varmt, vel nok 10 – 120, som en Foraarsaften hos, og vi har den prægtigste Stjernehimlen, hvortil er at bemærke, at Karlsvognen vender Stangen ned ad, hvoraf følger at Polarstjernen staar lavere paa Himlen. Fra i dag er jeg optaget i Regiekommisionen. Kl 11 i Seng med venlige Tanker mod Nord.
2/1 33 Mandag. Op 7½. Bad – rent Undertøj – Kaffe – Æg o. s. v. – Herlig Morgen med Solskin og Varme som Sommerdag tidligt hos os, hvorfor en Spaseretur i bar Figur er en Nydelse. Spasereture er altsaa Dækket rundt, er smaat 200m, saa en Kilometer kan snart besørges. I det herligste Vejr løber vi Kl 10½ ind til ”Bari” – dog ikke ind til selve Byen, vi bliver liggende et Stykke udenfor, og en halv Snes Baade kommer halende ud til, i hvilket Ærinde ved jeg ikke. Indsejlingen og Omgivelserne er meget smukke og navnlig paa Afstand. Kl 12 sejler vi igen, nu mod Brindisi, hvor vi alle skal vaxineres mod Kopper. Kl 12 Middag: Hors d oure, Skinke m Nudler og Frugt. Solen skinner højt paa Himlen, Søen er blank, i Disen ses den italienske Kyst, her de svage Konturer af en Stad. Paa Dækket ligger Passagerer i Liggestole og daser i Solen. Markofsky ligger i Pels Swarofsky gaar rundt splitternøgen i Badekaabe. Jeg selv staar og læner mig over Brystningen og ser paa de fantastiske Former Skumsprøjtet af Kølevandet tager – i bar Figur – Herligt!!! Haaber det varer ved - - - Kl 4 ¼ anlægger vi til ved Kajen i Brindisi. Indsejlingen her er atter af en ny Karakter. Det gaar forbi Forter, Hangarer, Hydroplaner. Forbi en gammel Fæstning med mærkelige Bygninger, endvidere forbi den gamle Del af Byen, der hæver sig højt over Vandet, som om det ene Hus er bygget paa det andet som om der ikke havde været Plads nok. Det tager sig yderst interessant ud for en fremmed, men med hygieinisk Sans synes det var bedre om et Par Kanonkugler ryddede disse Korthuse bort. I øvrigt ses ikke mere særligt interessant, da der ikke gives Tid til at gaa i Land. Vi er nu vaxinerede med Undtagelse af 3 Musikere, der var modvillige. Kl 6 ¾ gaar vi videre, nu mod Pireus Aften 7½ 1 kogt Fisk m Remoulade, Pilsner Urquel – Kiks og Ost Frugt Kaffe 10 ½ i Seng
3/1 Tirsdag Op Kl 8 – godt udsovet – Frokost en Spaseretur paa Dækket Kl 10 – til 11 passerer vi ”Cefalonia” og ”Zante”. De tager sig meget smukt ud i Morgensolen. Paa den første endnu med Skyslør om Højderne og Snestriber; paa denne ses mange Smaabyer, drysset ud.
Den sidste synes ubeboet, der synes ingen Livsmuligheder. Øerne dækker den græske Kyst. Vi sejler nedenom den græske Halvø, (det er dog ingen Halvø men en Ø, der hedder ”Morea”) da der er sket en Sammenstyrtning i Kanalen ved Korinth – det giver vel yderligere en Dags Forsinkelse.
Kl 12. God Middag H. dø. Grill Kalvefl m indb Gemyse. 1½ er vi nær den græske Kyst, som viser sig som en bjergfuld Kyst med flere Byer og nærmere Vandet spredte Huse, bagved hæver Landet sig i Bjergspidser. Det hele tager sig meget smukt og malerisk ud og Farverne skifter efterhaanden vi kommer forbi. Solen straaler jo fra en klar Himmel over det blaa Middelhav – det er virkeligt blaat – og det er roligt. En saadan Sørejse er mange Gange bedre end en Jernbanerejse, navnlig naar man skal sove. Det er ogsaa en behagelig Temperatur – lige tilpas. Kl ca 5 passerer vi Cap Matabou, den sydligste Spids af Europa. Bjergene har en mærkelig graa Farve – ligesom uvirkelig – maaske kommer det af det fremrykkede Tidspunkt, efterhaanden gaarden over mørkeblaat til sort, saa Bjergene nu staar som Silhouetter. Et Fyrtaarn dukker frem med skiftende hvidt og rødt Lys. Der er ligesom en Smule mere Vind nu til Aften. Urene stilles 1 Time frem. Kl 10½ (9½) i Seng. Herefter ny Tid
4/1 Onsdag. 6 ¼ op efter god Søvn 6 ½ Kaffe i Kahyt. Derefter en Omgang paa Dækket, hvor man nu ser Pireus (Havnestad for Athen) ligge i straalende Lysskær. (Pireus er en stor Havnestad med mange Skibe og saa bedre ud end Athen) Det er ved at blive Morgen, men alt er dog mørkt endnu. Kl 9 ½ befinder jeg mig paa en Markedsplads i Athen, hører et mærkeligt Sprog, Raaben og Tuden, Falbyden, alle mulige og umulige Ting sælges, Prospektkort og Figurer i de mest grelle Farver, jeg endnu har set; Bordene er stillet op rundt i forholdsvis smalle Gader, saaledes at der kun lades mindst mulig Plads for Køretøjer, derfor den evige Raaben og Tuden. Rækkerne bestaar f Eksp: af 2 hjul: Kærre med Muldyr og en Automobil – Hastigheden, der daarligt fornemmes – Det arme Muldyr gives forsøgsvis Fremdrift ved Skældsord og Pisk; men lang Erfaring har gjort det uimodtageligt. Et lille Æsel kommer flegmatisk spaserende med en kurv paa hver Side (Kurvene er hver for sig større end Æslet) med Grønsager oveni det hele en brun, smilende Dreng, Perlemorstænder, skabt af Vor Herre i hans bedste Lune, saa skøn, men beskidt.
Athen er den mærkeligste Blanding af moderne Tilløb og Forfald. Usle Rønner ligger Side om Side med ret ordentlige Huse. Der synes ogsaa at være god Plads, da der ofte er langt mellem Husene. Vi standsede ved Posthuset; hvor Hilsner til Hjemmet blev afgivet. Her spurgte jeg Svarkofsky, om han havde set et Toilet. Han svarede omgaaende ”Nein, aber das ganses Posthaus ist ein Toilet”. Det er i faa Ord: ”Athen”. Men se det ved Indsejling, som vi saa det i Morgendæmningen og efterhaanden i Dagslys, eller fra Toppen af Akropolis, hvilket Panorama, saa vidunderligt skønt tager det sig ud. Og heroppe højt over Byen disse mere end 2000 Aar gamle Bygningsværker i Ruiner, Billedhuggerarbejde i Stumper, men som vidner om den højeste Kultur og Kunst, som vor Tid ihvert Fald ikke overgaar. Dog at beskrive disse klassiske Værker her synes mig overflødigt, det har andre gjort bedre end jeg. Ved Havnen og selve Skibet bliver man omsværmet af Gadehandlere, der falbyder Prospektkort Cigaretter Frimærker, Likører, Madonnaer og Kristusser i Flasker. De er ligefrem ikke til at ryste af sig, og de snyder. Jeg gav 3 Lire for 10 Kort, en anden 5 og endelig en 2 for samme Sværte. Mønten hedder ellers ”Drakme”, hvoraf c 10 er = 1 Lire. Vi er nu vendt tilbage efter den raske Autoudflugt – c ½ Times Fart til de historiske Steder – lidt forfrosne, da det var ret koldt – har spist os varme – H. d. euvre – Suppe m Gemyse Gulyas og Frugt samt en Pilsner, derpaa Kaffe. Vi sejler imens mod Rodeo med stadig Ro paa Vandet og smukt Vejr. Herlig Rejse – Den varer længere end den, det næste Selskab foretager, ligesom vor Tilbagerejse til sin Tid ogsaa gaar hurtigere, men til Gengæld faar vi at se, hvad de ikke faar at se, da de slet ikke gør den lange Omvej Pireus – Rodeo.
Hele Eftermiddagen sejler sejler vi imellem Masser af smaa Klippeøer, bl. a. ”Naxos” men ”Ariadne” ser vi ikke noget til. Kl 5½ (altsaa hos os 4½) Solen er gaaet ned men det er ikke helt mørkt endnu. Der er begyndt lidt Søgang, saa nu faar vi jo at se, hvad det udvikler sig til, vi har 1½ Døgn at sejle endnu. Temperaturen er heller ikke for høj og jeg er glad for min Vinterfrakke
5/1 Torsdag Efter en lidt urolig Nat med lidt rigelig Søgang, Bulder og Brag forskellige Steder fra, og vistnok med adskillig Søsyge, har jeg haft en rolig Nat maed god Søvn, idet jeg straks efter Aftensmaaltidet lagde mig i Seng. Nu imellem 7 – 8 staar jeg her paa Dækket og har det smukkeste Billede for mig. Vi ligger stille udfor Rodeo, som gør det skønneste Indtryk, solbeskinnet som det ligger i det dybblaa Hav. Smukke Bygninger ligger her ved Kysten, Hoteller Villaer, derefter gamle Fæstninger med runde Taarne m Tinder. Minareter rager i Vejret og runde Kupler her og der. Den hele Stad, gør, set her fra Skibet, et venligt og velholdt Indtryk, og dog tyrkisk. Øen er ellers italiensk. Bag ved ser man en Bjergkyst i en køn Belysning, de fjerne Bjergtoppe fortabende sig i blaa Toner. Det er Lilleasien, hvor Paradis laa. Fra og til Skibet, som ikke kan gaa til Bolværk, løber Motorbaade for at mortage Passagerer eller afsætte nye, Gods, Bagage eller tilføre Skibet nye Forsyninger af Frugt og lign. Det hele foregaar naturligvis under den sydlandske Raaben, hvorefter der dog tilsyneladende alligevel ikke sker noget. Man siger, at det italienske Sprog er smukt, jeg finder det ikke, noget i Retning af et Maskingeværs Knitren
Kl 9 ¼ gaar vi mod den sidste Stad – ”Alexandria” – over det rigtige Middelhav. Udfarten er lige saa skøn; man gaar ned langs den store Ø. Hist og her ser man en haandfuld Huse, som en Flok hvide Fugle havde slaaet sig ned paa en Bjergskraaning, ellers ser Øen temmelig ufrugtbar og ugæstfri ud. Kloken er nu 2030. Jeg har spist til Aften og tænker paa at gaa til Køjs for at være klar til i morgen tidlig Kl. 7, da vi skal være i Alexandria. Det har hele Eftemiddagen gynget lidt slemt og der er ikke faa søsyge. Andre har lidt Feber efter Vaxinationen, jeg har kun lidt Kløe og føler mig udmærket tilpas, hvorfor flere siger til mig, at jeg naturligvis er vant til det i Danmark. Gid jeg vedvarende kan spille Helt.
6/1 Fredag En Nat i Vugge. Skibet gyngede vældigt, dog er alt gaaet mig godt, jeg har endog sovet helt godt. Kl 6 staar jeg op og Kl 7 ½ ligger vi stille udfor Alexandria, bliver halet ind til Kajen, og her viser sig et broget Liv; først kommer forskellige Embedsmænd ombord for Pasvisitation. Efter lang Venten gaar vi fra Borde til Toldeftersyn, det varer jo ogsaa et Stk Tid, men endelig spaserer vi igennem en Bydel, ganske orientalsk, smudsig og forfalden. Havnelivet er noget for sig, der er tykt som Fluer af Kulier, som flaar i Rejsende med forsk Formaal. Bliver de for Nærgaaende, er der straks en Politibetjent, som giver dem nogle Rap med sin Spanskrørsstok, over de bare Ben. Andre mere værdige gaar rundt for at veksle Penge – og snyde; andre kommer i vildt Slagsmaal og maa skilles, det er ikke let at komme ud af Virvaret.
De mest brogede Farver viser sig, for Mændenes Vedkommende. Rød Fez og moderne Antræk eller sorte Benklæder med Enden hængende langt ned af Læggene, nogle - vel nærmest de der lever af tilfældigt Sjov – synes kun at have en lang Skjorte, som Regel beskidt, og Turban. Kvinderne er altid i sort og helt tilslørede saa kun Øjnene er fri, foran Næsen hænger nogle Messingringe, hæftet i Pandedugen, til at holde Sløret oppe.
Der gives ogsaa frigjorte Kvinder; men de er til Gengæld overmalede efter alle Kunstens Regler. Der er vældigt Liv i Gaderne midt i al Smudset ser man de dejligste Frugter skinne
Ved en Rendesten saa jeg to smaa beskidte Unger sidde og luse hinanden som man ser Aber i zoologisk Haver. Efterhaanden naar vi ind i en hel europæisk By med flotte Butikker i ligesaa flotte Bygninger og havner i en østrigsk Restarant, hvor man maa spise for at drikke Øl, det gør ikke noget, vi er sultne og faar desuden en gang Wienerpølser
Her faar jeg sendt Brev til Sv. og Ingeborg.
Kl 12 kører Toget mod Cairo det tager godt 3 Timer. Selve Landskabet, vi kører igennem er kun interessant ved sit fremmedartede Udseende med Landsbyer og Vegetation, ellers er det fladere end ved Glostrup. Landsbyerne ser meget mærkelige ud, man ved ikke rigtigt, om det er tilfældige Lerbunker eller Huse til Mennesker, det hele har mørk graa Farve, Taget er dannet af Palmeblade og Siv, ovenpaa et Pindeværk formodentlig Dueslag; kommer man til at kigge ind i en Gade, ser der forfærdeligt ud Der arbejdes overalt i Markerne, og Urter, og hvad det nu er, staar frisk grønt, og alt tyder paa, at Jorden behandles godt. Dog ser man af og til velbyggede og velholdte Huse. Vegetationen skifter med Foderplantning, Urter Palmelunde, Banan- og Orangelunde, de sidste viser et forlokkende Syn med de mange gyldne Frugter. Nu sidder jeg paa Hotel ”Continental” som er yderst elegant. Jeg glæder mig til en rolig Søvn inat. Fra Værelset kommer igennem Fløjdøre ud paa en lille Balkon, hvor jeg har Udsigt over Hotellets Have, der staar med Blomsterflor mellem høje Palmetræer. Af Cairo har jeg kun set storstadspræget, da vi farede igennem med Auto. Saa har jeg set Teatret som ser meget pænt ud udvendig. Der er stor Reklame og Billedudstilling af Solisterne.
Kl 9 (21) gik jeg i Seng uden at have spist, da jeg ikke følte mig vel, faldt straks i Søvn til Kl 3 imorges 7/1 Lørdag da jeg følte som jeg laa i Skibet og blev vugget og havde Hunger og Hovedpine. I dag er det herligt Vejr, men her er Travlhed paa Teatret med Dekorationsprøver – Jeg forstaar for Resten ikke, hvor man kan faa det gamle Ros til at ligne noget, naturligvis skal det udbedres. I Orkestret prøver de paa ”Don Juan” Den 2´ Kapelmester, Svarofsky, dirigerer og synger af og til med samtidig. Teatret er ikke ret stort, men pænt, der er en Kongeloge. Gulv og 4 Etager alle indelt i Loger. Der er 36 Loger foruden Konge- og Dronningeloge og Loge for Medhustruer, de 2 sidste er dækket saa man ikke ser nogen der. Paa Gaderne er forfærdeligt Rod: Skopudsere, Postkortsælgere og andre Sælgere samt Tiggere – en lille laset Dreng, c 4 Aar, sad paa fortovet med et mindre klynkende Barn, 1 Aar, paa Skødet og anraabte om Barmhjærtighed. Man ligger – altsaa Fattigdommen – ugenert og sover til Middag. Kommer man til at se paa en af disse Handlende hænger de sig straks ved en og er ikke til at ryste af, og det er vel et af de fineste Kvarterer her ved Hotellet. Man ser i dette brogede Folkeliv den største Elegance og den største Usseldom blandet mellem hinanden. Hotellet er tip-top. Maden er ogsaa god, men jeg har fundet noget, som jeg rigtig kan lide. Man bestiller den hos de hvide Overtjenere, saa bliver den serveret af mørkebrune i straalende blaa Uniformer guldbesat til Bæltestedet, derpaa et hvidt Skørt, og naturligvis rød Fez; nogle andre brune i et langt stribet Skørt eller Skjorte, og Turban, tager af Bordet. Jeg var i dag ude at spasere i Hotellets Have, som jo for mig er særdeles fremmedartet. Her staar høje Julestjerner i Bed, forskellige røde og blaa Blomster jeg ikke kender, Pelargonier Gule Kaprifolier og op af det hele rager Palmerne, stive og alvorlige. I dag viser Termometret i Skyggen 150 C., men man føles ikke varmt, og om Aftenen kan man godt have Vinterfrakke paa. Det blæser ogsaa noget i dag, saa man faar af og til en Sky af Hestemøg og Støv for særligt renligt er her ikke. Sporvogne kører der en Masse af, og de kører hurtigt. Ugenert springer en Gadehandler som paa den ene Haand bærer en Plade med Brød op i Farten, blev ubarmhjertigt revet ned af Konduktøren, men baade den handlende og Pladen var i god Behold, og grinende sprang han op bag Konduktøren –
I Teatret arbejdes for fulde Sejl, jeg kom først i Seng Kl 1. den
8/1 Søndag efter nogle interessante men nogle trættende Belysningsprøver. Men de var interessante forsaavidt som ”det gamle Ros” jeg kaldte det, kom til at straale i en ny Glans, saa det var værd at se paa men Arbejdet gaar langsomt, under Udfoldelse af den største Veltalenhed hvoraf jeg dog kun har faaet fat i Abramino og Kalaf og ”lala” = ”hurtigt” uden, at det derfor frugter noget videre – alle synes at vilde kommandere – somme Tider æde hinanden, men saa slutter en saadan Disput gerne af i et bredt Grin. I dag fortsættes Belysningsprøverne og efterhaanden repareres Sætstykker og Tæpper med lidt frisk Maling i hurtigt Tempo. Jeg opholder mig mest paa Teatret. At spasere paa Gaden har jeg opgivet, da man ikke kan gaa 10 Skridt uden at være overhængt af forskellige Tilbud, med mindre man har en rød Fez paa Hovedet, men det tør jeg dog ikke vove. I det hele taget er det naturligvis en stor Oplevelse og meget interessant, som man aldrig glemmer, men der er egentlig intet der tiltaler mig, og jeg skal være glad den Dag jeg atter er i Europa og navnlig paa dansk Grund. Maden forsøger jeg mig frem med, den er jo indtil Overdaadighed, men en Portion Vandgrød og en Flæskesteg skulde jeg sikkert foretrække. Jeg har slaaet mig paa Øl, jeg faar en Halvflaske med noget, der smager som Pilsner med lidt Citronvand, for Resten udmærket. Igaar indløb Telegram, at næste Selskab velbeholdne og raske var naaet til Venedig, de skal ankomme her Tirsdag d 10. Torsdag d 12 er 1ste Forestilling. I dag er Temperaturen 170 C. Jeg har drukket Kaffe i Hotellets Vestibule – 10 + 1 Pt? Jeg har efterhaanden lært at ryste ”Fluerne” af mig med lidt Brutalitet, ved f Ex at lade dem være Luft for mig, om fornødent skubbe dem væk. Ak, hvilken Forskel paa Nord og Syd. Vor Frue flyver og farer her og der. Foruden sine administrative Pligter, har hun vist ogsaa adskillige selskabelige. Hun er meget dygtig, kan udmærket tale med 3-4 Nationalitetssprog i en Kør om og samtidig holde rede paa Regnskab. + Kalvesuppe, Kalvesteg m indb Selleri og Kartofler d. v. s. Kartoffelmos formet som Kartofler og bagt – formodentlig for at gøre det sværere – og Frugt. Der hører jo meget mere til en Middag, men jeg er fornuftig. Kl 10½ i Seng.
9/1 Mandag I dag har jeg ingen Oplevelser udefra, da jeg ikke har været udenfor Hotellet. Jeg blev nemlig inat overfaldet af voldsomme Opkastninger og Afføring. Jeg har derfor kun spist en Tallerken Havresuppe og drukket en Kop The.
10/1 Tirsdag Jeg har sovet godt hele Natten og føler mig igen rask og frisk. Drukket The, godt med Brød og haaber den lille Historie er overstaaet, har været en Omgang i Teatret og derefter en længere Spaseretur og set paa det brogede Folkeliv. Den menneskelige Hudfarve fra det lyseste lyse til sort som en Kakkelovn, mange sorte er tatoverede; den højeste Elegance til de usleste Pjalter. Trafikken er ganske overordentlig og man maa være særdeles agtpaagivende. Sporvognene har 1´ og 2´ Klasse og Damekupe og man ser vist ikke Damer og Herrer sammen. Her gælder det samme: Fra den flotteste Auto til den usleste Æselkærre. Jeg saa i dag et Ligtog. 6 Mand bar Kisten paa Skuldrene, der havde en simpelt 4 Kantet Form. Foran gik nogle mænd, bagefter et større Følge af Mænd og derefter 2 Vogne trukket af Æsler, paa Vognene var lagt Lad, og her sad Kvinder og Børn. Man viser ogsaa her den døde Honnør. Efter en beskeden Frokost gik jeg i Teatret, hvor intet foregik. Da Arbejderne ikke kom, gik jeg en Tur ud i Byen – for man bliver jo ikke let færdig med alle de nye Indtryk – Jeg saa en stærk bevogtet Slotsbygn, formodentlig Kongens – paa Tilbagevejen gik igennem en smal Gyde med al Slags Handels og Haandværk levende Høns, Kalkuner Geder, Slagtere og Gud ved – fyldt af Sælgere og Købere samt Støv da jeg kom ud i en nogenlunde civiliseret Gade, gik jeg vild, jeg havde nær sagt heldigvis, derved fik jeg andre Dele af Byen at se, indtil jeg endelig fandt mit centrale Sted: ”Operaen” og ”Continental. En af de Scener der ofte gentager sig: en lille – eller stor – Skikkelse glider lydløst frem, bukker sig ned for at tage en bortkastet Cigaretstump. Her spilles ogsaa Yo-Yo. Nogle forsøger at hjælpe sig med en aflagt Garntrisse. Kl c 23 ¼ kom Selskabet og Gensynet med H & I var meget hjærteligt. Vi spiste til Aften sammen og naaede først i seng Kl 1½.
11/1 Onsdag Jeg stod først op ved 9 Tiden tog en ekstra Afvaskning m. m. drak The og besøgte H & I, der lige havde drukket deres Morgendrik. De havde sovet godt og udhvilet og syntes at det hele tog sig nydeligt ud fra deres Balkon ud til en Gade. Kl 10 begyndte Generalprøven paa ”Flagermusen” Det bliver sikkert en smuk Forestilling, men vel knapt paa Højde med vort Kgl Teaters i Max Reinharts Iscenesættelse, medens den sangligt er lige saa god. I første Tilfælde maa man holde meget tilgode paa manglende Dekoration og Teknik.
Efter Middagsmaden – næ, Lunchon tog vi 4 Personer: fru Reichenberger, Dr jur Beinert Helge og jeg ( - Ilonka maatte til Prøve -) paa en Udflugt til Gizeh, til Pyramiderne, altsaa hvor Ørkenen begynder; det var en herlig Udflugt, der i Autobus begynder ved Hotellet her og ender ved Hotel Menahouse. Derpaa til Fods, Kamels, Æsels – eller Auto op i Ørkenen til de mægtige Pyramider og Sfinesen, der mangler Næsen, som Napoleon skal have skudt af. Vi gik derop ; men Fruen og Helge maatte jo op paa Kamelerne, og det var jo herligt at se ”Radames” i moderne Sportsantræk paa Kamelen, de blev fotograferet fra flere Sider. De red saa tilbage til Pyramiderne hvorfra vi gik til Hotel Menahouse for at drikke The, og fik Lejlighed til at bese Hotellet, er et Luksushotel med en meget smuk Spisesal i byzantinsk Stil, en mindre ogsaa smuk Sal med Jazorkester; Svømmebad med renset Nilvand og en meget smuk Have. Vi kom igennem den fine Ende af Byen med Villaer, meget ren og fornem og kørte over Nilbroen, en lang og bred Bro, her er Nilen meget bred, jeg vil antage 5-600 m. Derud fører en bred asfalteret Vej, langs hvilken der dog ikke er meget bebygget, men vi lagde dog Mærke særlig til en nyopført Villa der var fuldt moderne og dog opført i en vist nok babylonisk Stil, det var et Stykke Kunstarkitektur af Rang – Ved Pyramiderne begynder Ørkenen, det kolossale gulgraa Sandhav; det tager 3 Maaneder for en Kamelkaravane og 8 Dage for en Automobil at kommen igennem. Iaften er der Generalprøve paa ”Don Juan”: Jeg har hørt lidt deraf, men da det vil trække ud, gaar jeg hjem i Seng.
12/1 Torsdag. 9½ The m. m. Besøgt Helge og Ilonka, der var ved Morgentoilettet. En Tur paa Teatret, hvor der var Tosca Prøve, Helge deltog dog ikke, han er jo saa sikker. Derefter en Tur i nærmeste Kvarter for at gøre nogle Indkøb. Frokost: spansk Omelet (Æggeomelet med indbagt Gemyse) og Kalvesnitzel = 2 tynde Lag Kalvekød, hvorimellem noget Skinke stegt sammen. Begge udmærkede. Derefter alene en Tur lindt længere ud, hvor jeg naaede en stor Banegaard. Her saa jeg en lille Gadescene, hvis Oprindelse var den overvældende Trafik. En Herre stod lidt for længe stille, hvorfor han fik et maaske lidt ublidt Skub af en Betjent ud paa Fortovet. I Stedet for nu at sige Tak skældte Manden ud efter Noder og Betjenten med og efterhaanden blev det saa galt, at Manden maatte arresteres – alm Vildskab. I samme Nu trængte sig mange rødfezede Herrer om de to og søgte at rive den anholdte fra Betjenten og Gud ved hvad det var endt med, hvis ikke der pludselig var kommet en Sergent, som ganske roligt skilte Flokken og sendte Betjenten bort og lod de andre gaa i al Fredelighed, uden at nogen knyede. Jeg beundrede den Mands Opførsel, men jeg maa bemærke at han paafaldende lignede en Dansker
En anden mere fredelig Oplevelse: Jeg stod udenfor et Vindue og saa paa Fotografiapp. Og Fotos som Reklame for Agfa-Film da jeg pludselig saa et Billede som jeg kendte, der stod ”Tivoli” over Portalen. Vores eget kære lille Tivoli i Cairo! Jeg hilste paa Billedet som paa en Landsmand. Iaften gaar ”Don Juan” Kongen er til stede saa det er nok de ”the upper 800 som Teatret kan rumme, der er mødt, der har ikke kundet gives Fribilletter. Jeg gik i aften ved 10 Tiden en Tur rundt om Teatret. Det er stærkt bevogtet af Militær, alle Indgange er besat, paa den Side Kongens Indgang er, maa ingen færdes paa Fortovet, men bliver vist over paa den anden Side af Gaden. Det er ikke let at være Konge.
Der er fuldt helt rundt af flotte Autos. Billetpriserne er:
1 Pund er = 100 Pjaster (Pt:) = 1000 Miliem. = ca 21 Kroner
13/1 Fredag. God Søvn Op Kl 8½. Ikke noget væsentligt at skrive om. Generalprøve paa ”Aida” – Om Aftenen skrevet Brev og nogle Kort (Kort: Hartmann, H. Nielsen, Sine. Millies Brev til Svend. Skib afgaar i morgen fra Alexandria) efter Aftensmaden alle 3 en Tur i det nærmeste Kvarter. Kl var vel ca 10 men i alle de smaa Geschæfter udfoldes endnu en Flid, som er al Ros værd, Her sidder Skrædderen og syr, Skomagere, Bagere bager Brød eller Kager til i morgen, alt aabent ud til gaden. Der er sjældent Vinduer i vor Forstand, kun en stor Aabning af Lokalets Bredde. I Restaurationerne sidder rødfez´ede Mænd og drikker og spiller Kort eller andet Spil. Et Sted sad en sort Kvinde – 30 Aar? paa Fortovet i Laser og klynkede eller snarere knurrede som et sygt Dyr. Det er maaske ogsaa Mellemledet mellem os og Dyret. Det er den Slags Smaascener som faar en Nordbo som mig til at gyse, men nye Skønhedsindtryk faar en til at glemme, og et længere Ophold vilde vel afstumpe den Slags Ømfindtlighed. I Seng Kl 23.
14/1 Lørdag. God Nat (Aff) Op c 8½. Kaffe. Kl 10 hos Helge. En Vending paa Teatret, hvor Ilonka var til Prøve. Derefter H og jeg en lang Spaseretur til Nilen og langs denne; paa den Side vi gik havde vi en meget smuk Udsigt til den anden, hvor skønne Haver og Villaer, om hvilke igen Palmer hæver sig. Paa vor Side mødtes gammelt og nyt. Flotte Bygninger paa 6 a 7 Etager omkranset af gamle Rønner – og de mere velhavende tillukkede Huse, bag hvis Gitterværker Haremet gemmer sig. Det er mig fortalt, at Flekoneri officielt er forbudt, men at det stadigt eksisterer. Langs Vandet som er gulgraat – Det bruges til Drikkevand, men Kloakerne har ogsaa sine Udløb der – foregaar Vask. Skylning af Grønsager. Vi gik over en Broe over Nilen og kom her til et Rigmandskvarter, og her findes vist ingen Fattigdom. Hele Kvarteret er ret nyt med store nye Bygninger og store Haver med Villaer. Det nyt bærer Præget af Soliditet og Bestræbelse for stilfuld Udførelse De har aabenbart fine Arkitekter som dog maaske er Udlændinge.
Om Aften Kl 21¼ var Ilonka og jeg i Operaen, hvor Tosca gik. Det var en smuk Forestilling, af hvilken Helge og Kovacs (Scarpia) maa fremhæves, ligesom Frau Rossell var god som Tosca. Helge havde stærkt Bifald 3 Gange for aaben Scene. Spillet imellem de 3 var stærkt dramatisk. Efter Forestillingen ved Et-Tiden spiste vi lidt Simmel med Skinke med Øl til.
15/1 Søndag. Op 8½. Havregrød. Kaffe. Dr. Beinert, H & I, og jeg med Fører:-
kørende i ”Comfortable” til ægyptisk Museum, en ny Bygn i smuk Arkitektur, der hovedsageligt indeholder Skatte fra Tut-Ank Amons Grav, der vist tør siges at være det største Oldtidsfund, der nogen siden er gjort i Verden, det rigeste, og af største videnskabelige Interesse. Jeg har ingen Mening om f. Ex den reelle Guldværdi, men den er vist uhyre og saa var denne stakkels Konge kun 24 Aar gl, da han døde af en Hjernesygdom og havde kun været Konge i 6 Aar. Hans Mumie befinder sig i Luxor, men Sarkofagerne, 4, som var inden i hinanden, bærer alle hans Haut-Relief i Guld og er rigt smykkede i Emaille og Guld, desuden findes smaa Modeller i samme Udstyr, Øjnene er af Lapis usik? Disse Sarkofager har hvilet paa Guldbaare i et guldbelagt Kammer, dette igen i et andet, derpaa et tredje og endeligt et fjerde. Der findes Modeller, der betegner Episoder af Kongens Liv, saasom en Baad hvorfra han fisker. Rester af Klæder Papyrusskrifter, Tronstole Senge til ham som Prins og som Konge, men jeg glemmer sikkert at nævne meget, saa overvældende er det. Det er alt fra Tiden c. 1300 Aar f. Chr. I Musæet findes dog meget andet, forskellige Statuer af Guder og Gudinder, der er 4000 og 6000 Aar gamle. Kolosalstatuer, velbevarede og velformede i forskellige Stenarter, og som vidner om stor Kultur. Man vidste jo noget om alt dette, men det er umuligt at gøre sig noget Begreb derom, medmindre man selv staar overfor Minderne om denne store Fortid.
Der findes Tavler paa flere m2 som er restaurerede med nye Farver og Belægninger, medens nogle m2 under Glas er de originale Malerier, saa man kan se, hvor samvittighedsfulde Restarationen er udført. Man ser Mumier af hellige Dyr f. Ex Faar, hvor man endnu ser Ulden. Masser Smykker som i mangt og meget svarer til Nutidens. Blandt Smykkerne ser man Gang paa Gang gengivet den hellige Bille ”Skarabæ” i Ædelsten, simple Stensorter, i Guld og Træ, og i de forskelligste Størrelser. Det var saa noget af det meste interessanteste endnu, men det gjorde godt at komme ud i Solen. Vi blev fotograferet uden for Museet, gik en Tur til Nilen og tog hjem med Sporvogn. Efter Lunch og Omklædning var vi indbudt til The hos den ægyptiske Konsul i Wien, som jeg tidligere har omtalt. Han bor her ombord paa et Skib – hans eget – paa Nilen ved den smukkeste Side her egentlig ved en Ø som afgiver Plads for Villaer, skønne Haver, Sportspladser, eksklusive Klubber m. m.
Denne flydende Villa var indrettet med en Salon og forskellige Kahytter og Rum. Konsulen hedder ”Solo Bey” og hans ungarske Frue er yderst elskværdige Mennesker. Der var den smukkeste Opdækning af de forskelligste, ogsaa specielle ægyptiske Kager, og Frugt og Konfekt. 7” lange tykke Cigaretter Helge og jeg fik ogsaa hver sin, - det vilde have forbavset vor danske Familie, at se os to Antirøgere med hver sin lange Cigaret i Munden. Det maa bemærkes at for vores Vedkommende var de 5” Rør og c 1½” Tobak og ganske tynde Vi var et Selskab paa ca 20 Personer. Her var Ilonka ikke med, da hun har Parti i Zigeunerbaronen af Straus i Eftermiddag, jeg fik altsaa ikke hørt hende denne Gang. Efter Forestillingen er der iaften Koncert af Orkestret. Vi fortrækker alle 3 en rolig Aften og tidligt i Seng
16/1 Mandag. Op 8½. Efter Kaffen gik paa Teatret, hvor jeg hjalp Maleren lidt, hvorefter H, I og jeg spiste Frokost sammen. Om Eftermiddagen gik jeg alene en Tur i den gamle Del af Byen for ogsaa at faa den side af Orienten med, og det er meget interessant, men man maa foretage en grundig Hovedrengøring bagefter. Jeg gik igennem en lang, smal Gade, hvor hvert eneste Hus i nederste Etage er en eneste stor Aabning som er Butik. Jeg kan lettere fortælle, hvad der ikke sælges, for det er vist = 0. De fleste Huse ser ud som om de er ved at falde ned, naar som helst, mange ligner Ruiner. Fra denne ”Hovedgade” udgaar Gyder i de vidunderligste Vinkler og Kroge 1½ a 2 m brede nogle med Trapper, Brolægning eller Asfalt findes ikke – Trafiken er for stor til at det kan udføres”-. Jeg dristede mig ind i en af de snævreste Gyder, hvor Platauet gik Bakke op og Bakke ned, og hvor alt saa skrækkeligt ud; her saa jeg en Restauration, over hvis Indgang et Skilt bar det forjættede Navn ”High Life” En anden Gyde gik i korte Vinkler Gud ved hvor langt, men jeg turde ikke vove mig alt for langt ind Labyrinten. Det støver, det stinker, man vader i Skidt og bliver stadig rendt paa Ærmet i Trængslen, men dog bliver man her ikke overhængt af Sælgere. Her er alligevel en vis Orden, ogsaa en Del Politi. Midt i al Skidtet saa en lidt fornemmere Bygning – Ægyptens Nationalbank -. Naa, men forholdsvis veltilfreds med Exkursionen skyndte jeg mig hjem og fik skyllet mig selv ud. Om Aftenen var jeg i Operaen til ”Aida”, der blev en glimrende Forestilling. Helge er jo pragtfuld og han fik overordentlig Bifald I det hele taget er her et Bifald, som man ikke er vant til. Kritiken er ogsaa ovenud. Ilonka har en glimrende Kritik fra ”Zigøjnerbaronen”. Ogsaa i Aida synger hun ”en Præstinde”. Hun har en smuk sølvklar Stemme. Jeg kom først i Seng Kl 2 i Nat.
(23. g Aff)
Brev – Svend og Fr Nyby.
Tirsdag den 17´ Op Kl 8½ i Teatret ved 12 Tiden, hvor jeg har hjulpet Maleren lidt, skulde have malet Antoniabillede, men da det var mørkt og vi ikke kunde faa Lys paa Malersalen blev det ikke til noget. Det skal bruges i morgen, da Hoffmanns Fortæl. gaar; men om jeg kan, ved jeg ikke da Malemaade og Farve er mig fremmed. Vi har læst forskellige Kritiks af ”Tosca” og ”Aida” og de var overordentlig gode. I Seng Kl 23½
18 Onsdag Op Kl 8 Har været lidt i Teatret og hørt nogle af Prøverne fra Hoffmann, som gaar iaften Helge er Hoffmann og Ilonka Antonia Jeg har Billet. Har skrevet Brev til Antal og for Helge til Emil Holm begge sendt med Flyvepost á 3,5 Pt. Jeg saa idag et andet Begravelsestog. Kisten var dækket af et Stof ligesom blomstret Gardintøj i den ene Ende var en Forhøjning, der bar den afdødes Fez. Hele Følget var Herrer, der alle bar Fez; ret ejendommeligt at se denne Buket af Røde Fezer. Fez´en tages aldrig af – maaske naar de sover. Naar der hilses er det som en Slags Honnør med venstre Haand til Huen og derefter til Brystet. Om Aftene var jeg i Teatret til Hoffmann. Der var fuldt Hus og stor Begejstring Helge er jo en brillant Hoffmann – en Rolle, der rigtig klæder ham. Ilonka synger herligt som Antonia og ser saa sød ud – hun er fortryllende – skulde man kritisere noget, maa det være, at hun ikke ser brystsyg ud Det var en smuk Forestilling. Efter denne sad vi i Salonen til sent. Jeg kom først i Seng Kl 2½ Nat.
Brev Antal
Brev E Holm f Helge
19` Torsdag Op Kl 9. Her er i Øjeblikket mange Mennesker her i Hotellet. Her er stor Jernbanekongres i Cairo, saa alle Nationaliteter er repr. Jeg har hilst paa en Svensker i Elevatoren, jeg hørte ham sige ”sjuv”. Til Morgen hørte jeg dansk, og da jeg nysgerrig vendte mig , var det forhv. Minister Stensballe og en Dame. Desuden kom igaar Indholdet af et Tysk Skoleskib. Officerer og Kadetter. En Ejendommelighed her i Ægypten er, at den eneste Skat her er, hviler paa Jorden. Her betales altsaa ikke Skat af Indkomst og Formue – Henry George – Egypteren er flittig og har Fremdrift, og man siger, at de snart vil forhænge Europæerne, der ellers har Handel og Industri i Hænde. – I dag saa vi foran Operaen 2 omtrent sorte Drenge Lazaroner paa c. 10 Aar med dejligt knaldsort Haar siddende; den ene lusede Haarlopper paa den anden og puttede samvittighedsfuldt Fangsten i en Blikdaase. Hvad de bruges til ???.
Helge vilde fotografere dem og hentede sit Apparat, men da var de færdige. De lo med hvide Tænder og tilbød sig som Modeller, de blev da ogsaa foreviget og fik nogle Milliems. Iaften var jeg til ”Zigøinerbaron”, som var en meget pæn Opera comique af Straus. Ilonka havde en Rolle, hun ser jo altid sød ud, spiller saa naturligt, og har en lige saa sød, blid og velklingende Stemme. En Stemme som rigtig gaar mig til Hjertet.
Beklageligt nok var Besøget ikke saa stort, og Stemningen lidt mat. Der var en smuk Ballet som ogsaa tog vældig med Kegler. I Seng Kl 12½. (180 C)
20 Fredag. Op Kl 9. Frokost som nu hver Morgen bestaar af Havregrød og Kaffe. Lidt Spaseren. Lunch sammen med Helge. En Tur i en Have overfor Hotellet – 1 Pt – det er Ægypterens Søndag om Fredagen, ellers koster det kun ½ Pt, men saa er der ogsaa Koncert af et Militærorkester. I denne Have ser man de mærkelige Mangrovetræer, hvis Grene stadigt udsender Rødder som efterhaanden naar Jorden og danner tykke Stammer. Et saadant Træ kan danne et tæt ”Stakit” paa flere M. Længde. Vi saa ”Johannes” Brødtræet (ikke rigtigt) med Frugter, der paa det Stadium nærmest ligner Spegepølser. Der er smukke Kritikker af ”Hoffmanns Eventyr” af dem alle, men navnlig fremhæves Helge saaledes at han, efter alle de Lovord der siges maa betragtes som Ensemblets 1´ Kraft. Ilonka faar ogsaa sin Del for hendes krystalklare Stemme. Iaften skal vi til Figaros Bryllup. Hvor Ilonka spiller ”Chembino”. Kl. c 1 har vi hørt ”Figaro en smuk Forestilling, hvor alle sang og spillede udmærket. Den lille Frk Kern var en overordentlig fiks og levende Susanne. Hammes en en brillant Figaro. Ilonka en nydelig og stolt Page og hendes Stemme er jeg jo absolut forelsket i. der var ogsaa godt Besøg. Jeg kom i Seng Kl 1½.
20 (Aff.) Kort Svend. Henry B: og Uldbjerg
(Kl 12 200 C)
21 Lørdag Op Kl 9 Frokost og Spekulationer over hvad man nu skal slaa Dagen ihjel med. Det skete altsaa paa den Maade, at vi Kl. 11 tog med en elektrisk Bane til ”Heliopolis” en 20 Min. Det er ret stor og hel ny anlagt By, maaske ikke 20 Aar gammel, og stadigt er nyt opført. Det Hjemstedet for Rigdommen. Bygningerne er alle opført i stiliseret orientalsk Stil store pompøse Huse og Villaer store brede asfalterede Boulevarder med Palmer, mærkelige Træsorter og skønne Blomsteranlæg. Et Hotel – der er i øvrigt mange – der er Luksus, Komfort og Størrelse overgaar, hvad jeg endnu har set. Marmorvægge og Trapper belagt med tykke Tæpper og et stort smukt Haveanlæg. Om Eftermiddagen en Tur i en anden Del af Cairo; men nu er man snart saa vant til det brogede Liv, at det falder en helt naturligt og hjemligt, dog maatte jeg i en snæver Handelsgyde – fuldt af Mennesker og Dyr – vende om fordi jeg ikke kunde holde den ubestemmelige Lugt ud, der mødte mig af stegt Fisk og Gud ved hvad. En hel anden Side af Medaljen saa jeg om Aftenen her paa Hotellet hvor de fleste var i stort Toilette mange af Herrerne behængt med store Ordener og Stjerner. De fleste saadanne dekorerede bliver jo endvidere et Par Tommer højere og bredere – en Slags Guder -. Der sidder paa Fortovet en 10 aarig Dreng/Pige – eller maaske ældre og Moder – Køn og Alder ubestemmelig – med et elendige Barn paa Fortovet og anraaber de forbipasserende om Barmhjærtighed. Her en Hotelvestibule fuld af straalende, stjernefunklende Herrer og Damer der skal til Kongen – et stakkels Væsen – der er endnu højere paa Toppen. En underlig Verden. Kl 10½ i Sen
22. Søndag Op Kl 8. Kl 10 gaar Turen til Sakara en højst interessant Tur langs Nilen langs Palmelunde igennem tætte Palmeskove igennem en Landsby med mærkelige lerklinede Huse, der sommetider stræber efter 1ste Sal men sjældent naar længere end til midt paa Vinduesaabningen. Saa naaede vi Memphis der i sin Tid var en Stad med 1 Milion Indb. Og med sit store Tempel. Nu er der kun en Palmelund med nogle store Stenbrokker, Rester af en Kolossal-Statue af Kong Ramses d II 1 Par mindre Sfinxer. Derimod Masse af Araberunger der hilste med Good Morning – Good By. Money med tydelige Gebærder om Hensigten var. Tog man Pengepungen frem faldt de over en som Fluer over en Sirupsklat. Vi flygtede i Autoen til Pyramiderne her, hvor der ogsaa ligger ”Scerabeum” en Række Gravkamre i hvilke en stor Sarkofag hvori har hvilet en hellig Tyr – Apis – af disse Sarkofager, som er dannet af uhyre Granitblokke, en var af poleret sort Granit med indhugget Billedskrift, var i alt 24. Nogle var i en fjern Fortid sprængt af Romerne og de indeholdte Skatte røvede. Man faar et imponerende Indtryk af dette uhyre Arbejde med Udhugningen i Klippegrunden dybt under Ørkenens Sand af disse store Gange og Gravkamre som vel er 3-4 m høje og 2-3 m brede. Man gaar eller rider paa Æsler et Stykke ud i Ørkenen til disse underjordiske Grave. Forinden er der en Slags Restauration, hvor man køber Adgangskort og en af Regeringen ansat Fører viser en Vej ved Hjælp af Lys og Magniumstraad. Herfra besaa vi en Prinsesses Gravkamre, som er udgravet af Sandet. De er meget velbevarede og man maa beundre det Arbejde og den Kunst hvormed det er udført; naar man tænker paa de primitive Midler, der har været til Raadighed De er opførte af en hvid Kalksten, der er fint tilslebne og rette i Kanterne, hvor efter der er indhugget Figurer af Livet da, Menneskeskikkelserne er alle udført i en særlig Stil, og maa ikke forveksles med primitiv Tegnekunst, hvilket tydeligt fremgaar af Dyrebillederne der er udført i Linier som vi den Dag i Dag kender dem, - meget naturtro.
Herfra tilbage til stationen, hvor en lettere Frokost indtoges, hvorefter vi kørte til Stefs Pyramiden – her i Nærheden ligger mange andre, vistnok i alt 14 og i det fjerne ses Pyramiderne ved Gizeh. Ved Stefs P. foretages uhyre Udgravninger og Restaureringer, og der er udgravet et Tempel i mange Afdelinger og af store Dimensioner Atter her maa man beundre den finhed og Nøjagtighed hvormed Arbejdet er udført ligesom alt vidner om en storslaaet Arkitektur. Et Sted fandtes en Grav saa dyb at vi ikke kunde se Bund – maaske 50 m og et Areal ca. 20 x 10 m. Arkitekturen synes at være af en enklere Art end f Ex. Ved Akropolis f. Ex er Søjlerne afdækkede med 4 kantet Plade som Kapitæl. Efter at have set os mætte og trætte kørte vi til Pyramiderne og Sfinxen v. Gizeh som Ilonka ikke endnu havde set, ligesom hun heller ikke havde været til Kamels, det skete nu. Selskabet bestod nu af Dr Muravetz: vor Fører og Indbyder, Hr og Fru Kowasc, H, I og jeg. Derefter drak vi Kaffe, som smagte herligt, i Menahouse og derfra hjem til Kl 18
Solen skinnede den hele Dag fra en skyfri Himmel og det var saa varmt at vi hjemme ikke har varmere Sommerdage det var herligt. Derimod vil om jeg Sommer foretrække Danmark. I Ægypten er da over 400 og Nattemp c 280 dertil Plagerne: Moskitoo og Fluer, de sidste florerer allerede ganske godt. Ægypten er jo forsaavidt et mærkeligt Land, da det bortset fra Ørkenen bestaar af en smal grøn Stribe paa begge sider Nilen nogle faa Kilometer bred og nogle Tusinde Km langt. Livsbetingelsen er Solen og Nilen, der giver Væde og Gødning saa at der tages Afgrøde 3 Gange om Aaret. Regn kendes næsten ikke.
Vi spiste Middag ca Kl 21. Jeg gik i Seng ca 23. Der var Brev fra Fru Bauer (skrevet 15/1), som bl. a. meldte, at det frøs 120. Det er mærkeligt at tænke, her har vi gaaet og svedt hele Dagen.
23` Mandag. Op Kl 8½ efter en dejlig Søvn. 190 C. – Laa og spekulerede paa hvor stort egentlig mit Værelse er og kom til det resultat, at det er 4.3.4. = 48m3
Jeg har idag set en anden Del af det gamle Cairo, men det samme som tidligere – mange Huse som Ruiner, primitive Boliger og Handel ved Handel alle aabne. Da der i dag er nogen Vind hvirvles Støvet til vejrs, saa det næsten er uuholdeligt. Jeg naaede ud til en stor Plads med et Par pæne Anlæg foran 2 store Moskeer Her syntes jeg at have gaaet nok, hvorfor jeg m Linie 23 kørte tilbage – 10 Mil, paa Hotellet løb jeg lige i Armene paa Ilonka og Helge, og vi spiste Lunch sammen. Efter Middagen, Champignon Suppe kogt Soulo med Caperssovs, Wienersnitzel, Is og Frugt, gik jeg i Operaen, hvor jeg hørte ”Don Juan” - - -. I Seng Kl 1
(23/1 Aff Mo)
24´ Tirsdag Op 8½. Kl 10-11 henholdsvis I og H til Prøve – Generalprøve Carmen Da der i dag næppe bliver større Oplevelser, kan jeg placere nogle smaa Episoder fra det daglige Liv Folkeliv. Foran Operaen er et Par grønne Plæner med Springvand, om Plænen er et Jernstakit.
Den øverste Ende af de korte Jern er bøjet til alle Sider, fordi Arabere ugenert klatrer over ind paa Græsset, hvor de sidder og spiser et nøjsomt Maaltid eller sover i deres Pjalter. I dag saa jeg to, der øvede deres Andagt, som bestaar i at de ligger paa Knæ, har bredt et Klædningsstykke ud foran sig, bøjer sig forover, saa Pande og de løftede Hænder naar Jorden, hvorpaa de rejser sig i den første knælende Stilling, mumler en Bøn medens de med højre Haands Pegefinger ligesom tæller; dette gentager sig 3 Gange. En gammel Araber afsluttede Ceremonien med at harke og udspy en voluminøs Spytteklat, men om det hører med til Ritualet, ved jeg ikke. Imedens var en tredje klatret ind, tog Strømper og Sko af og tog Fodbad. Det maa nu være fordi han havde Strømper og Sko, thi de fleste fattige gaar barbenede og saa er jo omsonst at tage Fodbad. Det foregaar paa en Plads der skulde svare til vores ”Kongens Nytorv”. Man ser ualmindeligt mange med Øjensygdomme og helt blinde, ligeledes Invalider. En voksen saa jeg med Puder paa Knæene og et stykke Automobilslange om Fødderne, som slæbte henad Jorden medens han med Hænderne udførte Bevægelsen fremad. En Dreng paa en 10-11 Aar sidder paa en Træflage, hvor under en Rulleskøjte, Benene ligger nøgne, ganske tynde og naturligvis lamme. Kvinder med snavsede Børn tigger, og tilbyder at spaa en. De fleste af de indfødte Kvinder har et Par tatoverede Streger paa Hagen og en Tegning i Tindingerne. Om end de er tilslørede er der dog sværtet sort om Øjnene, og mange knaldrøde paa Læberne. Jeg har forgæves spejdet efter Skønheder, dog saa i en Butik en ung Pige af virkelig Skønhed. Derimod ser man mange især gamle Kvinder uden Slør men det vil som Regel sige Hæsligheden afdækkes. I de gamle Kvarterer sidder og ligger der fuldt af de mest forskelligartede Mennesker paa Fortoverne. Haandværkere arbejder her Skræddere sidder og syer, har en Symaskine midt paa Fortovet. Hattemagere presser Fezer paa Messingforme, og det synes at være en stor Forretning. Bagere sætter det dampende Brød ud paa Disken. Her har man altsaa det mest aabne Indblik, som dog paa en vis Maade afskrækker mig. I Slagterbutikken hænger mange Lammekroppe, som naturligvis fortrinsvis optager Gydens Snavs og Støv. Paa Hotellet serveres ofte Lammekød. Jeg forsøgte en Gang, og det var som jeg tænker mig en Gedebuk smager. Iaften paa Hoffmann, Ilonka synger og Helge er tilhører. Kraus synger Hoffmann, da Helge i dag er til Generalprøve og i morgen synger ”Don Jose”. I Seng Kl. 10.
25 Onsdag 8 ¾ op – dejlig Søvn – Frokost Brev fra Svend. Sammen med H og I en Tur i Anlægget lige overfor, hvor vi saa en Kaktus afdel. saa alle de Sorter vi kender hjemme, men mange Gange forstørrede. F. Ex en Julekaktus – i hvert Fald samme Familie – med Træstamme og 1½ Mandshøjde. Nogle store Træer bærer nogle Kæmpefrugter, som store Pølser. Helge fik en Araberdreng til at klatre op og hente et Par Stk ned. Jeg fik den største, som nok vejer et Kg. Knægten vidste ogsaa nok hvad han vilde have for Risikoen. 1 Pt. var for lidt 1 for hver vilde han have, det fik han. Naturligvis er det forbudt, saa vi maatte jo smugle dem ud af Haven, saa nu ligger den i Kufferten Iaften er jeg i Operaen og hører Carmen det er vist den bedste Forestilling endnu. Spillet for de to Hovedpersoner var glimrende og Helge sang herligt, der var stor Begejstring Ilonka var den ene Zigøjnerske i Forhold til den vistnok svære musikalske Opgave lidet paaagtet. Hun saa sød ud som altid og hendes yndige bløde Stemme er det mig altid en Glæde at høre. Hun er som skabt til den lille uskyldige Bondepige, Michela, som hun skal synge næste Gang. Iaften var det Fru Böhm, der synger udmærket, men hele Figuren var ”Operasangerinden, den dygtige, den krævende, - ikke Spor af Troskyldighed -. Der var ligefrem stort Besøg. – I Seng 1½
25/1 sendt Brev til Svend
26´ Torsdag Op Kl 9 Frokost. Derefter m Helge paa Besøg hos den danske Konsul og do Gesandt . Vi havde i Forvejen undret os over at Danmark havde en saadan Forbindelse med Ægypten at baade Konsul og Gesandt var nørvendig; men der var jo meget, vi leverer Landbrugsmaskiner, Smør og køber Bomuld og Løg – der spises jo en Del Bøf med Løg hjemme – hvis vi saa ogsaa kunde faa friske Jordbær i Januar foruden de mange andre gode Sager, saa forstaar man jo bedre den store Repræsentation. For Resten er den fineste Hals Øre og Næselæge, Dr Røder, Dansker, ligesom en Øjenlæge, Fru Thamsen. Vi blev meget elskværdigt modtagne, talte om løst og fast, mest om Operaen, som ingen af dem af forskellige Grunde endnu havde besøgt, og de var sikkert glade da vi gik. Derefter er Helge og Ilonka til Frokost hos den tyske Gesandt. Iaften laa der Takkekort fra d d. Gesandt og Vicekonsul.
En stor ny og smuk Bygning, bestemt for ”Den blandede Ret”, ”Tribunal mixte” en Ret hvor Dommerne er udnævnt af de europæiske Lande, og som paadømmer Sager som vedrører Europæere, er opført af den ægyptiske Regering, men projekteret af en fransk Arkitekt. Nu skulle denne Bygning absolut udføres af Ægypterne selv, men den franske Arkitekt protesterede Gang paa Gang mod Fundamenteringen uden at det frugtede. Nu Bygningen er færdig, er den begyndt at synke. Jeg gik ud for at se den i dag, og ganske rigtig Bygningen har paa hver Side slaaet lodrette Revner fra nederst til øverst foroven vel 3” brede. Det er ikke hyggeligt at se og en slem Fiasko for de Indfødte. Iaften tænker jeg at gaa tidligt i Seng. – Kl. 22.
27 Fredag Opdagede imorges at det bliver lyst en Times Tid før hos os – efter Uhret – men det er jo endda stillet 1 Time frem. Kl. 11 kom Dr Morawetz & Frue for at afhente Generalen. Pollack, H & I, og mig til en Udflugt til de store Stemmeværker ved Barage der er her er bygget over Flodarmene i Deltaet som her er begyndt. De ligger ca 27 Km fra Cairo og Vejen gaar i gennem den yderste Del af Cairo der helt beboes af indfødte det er de sædvanlige svinagtige Beboelser, men her er Helligdag og Fest idag Fredagen er altid deres Søndag, men i dag er det tillige ”Bairam” (varer i 4 Dage i hvilken Tid der ikke arbejdes) d. v. s Ende paa Fasten ”Ramadam” der varer i 28 Dage = Maanens Faser. I den Tid maa ingen rettroende spise fra Solens Opgang til dens Nedgang, hvilke Yderpunkter forkyndes ved Kanonskud og Fastens Ende imorges ved en hel Snes Kanonskud. Det var morsomt at se hvor Voksne og Børn var pyntede i dag – altsaa navnlig ude i Landsbyerne, hvor man ellers kun ser smudsige Dragter. I dag straaler Børnene i alle forskellige Farver i Silke med brogede Blomster Mændene i rene lyse Kaftaner, Fez eller Furlan – Egyptere eller Beduiner, og der arbejdes ikke, det er Glædesdag.
Stemmeværkerne er kolossale Arbejder som bedst klarlægges ved et Billede Disse Anlæg er samtidig Broer, her holdt vi for se lidt nøjere paa Værket, straks var vi omringet af ligesaa mange Arabere med pyntede Æsler med Tilbud om Ridetur, andre vilde gøre sig nyttig paa anden Maade og den udstrakte Haand er ihvert altid parat for ”Baksetu” = Drikkep eller lign: Her er findes ogsaa et smukt Anlæg med blomstrende Roser og Blomster i Bede og paa Buske, Bambus Bananer – det er 240 Varme – og Sommer med herligt Vejr – i morges har vi læst om 180 Kulde i Berlin og at man maa bryde Isen i Hamborgs Havn. Vi kom tilbage igennem Cairo til Citadellet der ligger højt oppe paa Ørkenklipperne, en gammel Fæstning, som naturligt vil kunde beherske hele Byen over for en Opstand. Her ligger ogsaa en Moske. Her er den herligste Udsigt over Byen, et glimrende Panorama med Nilen Pyramiderne og Ørkenen i Horisonten, den dyblaa Rundhorisont. Herfra køres vi til et i Nærheden liggende Kloster, hvor det hellige Rum er en stor Hal udhugget i Bjerget. Der findes en hellig Brønd – dog med moderne Vandhane hvoraf de troende drikker, vi saa en Kvinde sidde og vaske sit lille Barn i Ansigtet med det hellige Vand, formodentlig som Beskyttelse eller Helbredelse. I det indre var vi ikke da vi i saa Fald maatte drage vore Sko af. Højere oppe i Bjerget saa man Indgange i Boliger, som et af vore spanske Billeder foreviser.
Herfra kørte vi igennem den indfødte Del – Bazaren men beskrivelsen heraf maa vente til et intimere Kendskab. Kl 14½ var vi tilbage til Hotellet og Spiste Lonch. Ellers forløb Dagen i Ro og Kl ca 10 Aften gik jeg iseng
28-1 Lørdag Op Kl 8 Jeg mærker endnu i Ansigtet, hvordan Solen har brændt, saa naar jeg endelig er helt solimprægneret, vil naturligvis Kulden bide saa meget mere som Overgangen jo sker ret hurtigt, for det begynder jo nok med Kulden allerede i Norditalien. I øvrigt er der ikke sket stort i dag. jeg har gaaet en Eftermiddagstur og drukket Kaffe i brasiliansk Kaffehus, som her kun er en Butik, hvor man kan nyde en Kop staaende ved Disken. Den er ikke saa god som i København, men koster kun 1 Pt = 20 Øre. I Aften er Ilonka til Prøve og Helge synger i Tosca, saa jeg sidder ene og skriver Brev til Sv & Ingb Kort. Petersen Nyby og Hans og gaar i Seng ved 11 Tiden
29-1 Søndag Sovet noget uroligt, har vist haft lidt Feber p – G af en let Forkølelse fra i Fredags. Sammen m H & I pr Autobus til Zoo, men paa Grund af Festen, er der saa fuldt af Folk, saa vi opgav at gaa ind og efter en lille Spaseretur kørte vi tilbage igen. Spiste Lonch. I Eftermiddag er vi indbudt til 5 The hos den ægypt Konsul, jeg bliver dog hjemme denne Gang. Derimod gik jeg en Tur i nærmeste Omegn, dog i nye Gader.
Kl 17½, og der er et myldrende Liv og i Modsætning til Hverdagen en vis Renhed i Klædedragten, dog stikker af og til en pjaltet Skikkelse grelt af, ingen tager sig af det. Et Hav af røde Fezer afbrudt af hvide Turbaner som Skummet paa det røde Havs Bølger, moderne, halvmoderne og arabiske Dragter, de indfødte Kvinder i deres evigt sorte Draperi. Rækker af tohjulede Ladvogne, trukket af et enkelt lille taalmodigt Æsel, med 10-12 Kvinder og Børn, vender hjem fra Udflugter Kun Butikker og Gadesælgere er i Arbejde. Ristede Kastanier, Peanuts, Sukkerstads Kager Brød sælges fra aaben Gade fra hvilken der efterhaanden lægger sig et beskyttende Støvlag. Støv er her nok af. Og dog er der Bestræbelser for at holde rent: En gaar og fejer Gadestøvet i Bunker, det samles op i Kurve, mest med Hænderne. Indholdet hældes i Trækvogne, der vælter det op i større Bunker, der saa formentlig afhentes af større Vogne med Heste, Muldyr eller Æsler. Ofte maa Bunkerne dog efterses grundigt af de fattigste. Sommetider tror jeg dog nok at Bunkerne faar Lov til at ligge til de atter har fordelt sig. I vort Kvarter, som nærmest er af europæisk Karakter er renholdelsen dog taalelig. En yndet Spise er friske Sukkerrør – 2-3 m lange, rundt omkring. Helge købte et Rør, som vi har smagt lidt paa, og det smager naturligvis af Sukker, men nogen større Nydelse er det ikke. Efter Aftenmiddagen gaar jeg i Seng. Kl 22´
29/ Afs Brev Svend – Kort Petersen Rask – Nybye – Hans – Mads Jen (Fru Rind) – Pedersen Holbæk
30/1 Mandag. Op Kl 9. Idag ikke oplevet noget af Betydning. Baade Helge og Ilonka optaget af Studium og jeg af Kontorarbejde idet jeg skriver Brev for Helge – et Svar paa en Smædeartikkel mod denne Operatourne – altsaa en rigtig Løgneartikkel – og Brev til Millies fra mig selv, for ikke straks, naar jeg kommer hjem at skulle skrive tysk, jeg haaber nemlig da at kunde hvile ud i Dansk.
Om Aftenen var jeg i Operaen til ”Fidelio”, hvori Ilonka med ganske kort Varsel sang ”Marceline” og gjorde det godt. Helge var Tilhører. Forestillingen var som sædvanlig mønsterværdig. Efter den Kl 1 Nat drak vi en Flaske Rødvin.
31-1-Tirsdag Op Kl 8 Bad-Frokost. Lille Besøg hos H & I. Derefter paa Hovedet i en Bunke danske Aviser, som jeg har tigget hos forhv. Minister Stensballe; de slutter den 19´ ds, men det er jo alt sammen nyt. Om Eftm sammen m H & I Kaffe – 3 Kopper p Kande 4 Kager 9 Pt imod 1 Kop + 1 Kage 10 Pt her paa Hotellet. Iaften i Operaen, hvor der gives 2 Akt af Carmen, derefter Solosang af Mm Rossell. Hr Kowasc (indisp) Mm Anday og Helge, der sang og Postillon, der gjorde fænomenal Lykke. derefter flere smukke Balletno: bl a en yderst fantasifuld ”Valse triste”, hvor man kun saa 2 hvide Hænder med glødende Fingrespidser i de forskelligste Vridninger og Slyngninger til Musiken, det var virkeligt forbløffende. Endvidere ”Donauvalsen” hvor 8 Damer iklædt bølgelignende Dragter dansede Donau i Hvile og i i Oprør. En Menuet af Mozart. I det hele taget en meget smuk Aften. Da jeg kom hjem Kl 12 var H & I gaaet i Seng, men havde elskværdigt stillet et Glas Bier ind paa mit Værelse – en smuk Tanke og meget apropos, da jeg skulde have skyllet en Kapsel Ricinusolie ned. Helge har i dag modtaget Telegram om Forestilling for Ilonka den 13´ og Helge den 14´. Den eneste Mulighed for at naa det er at flyve, men Bladene fraraader at flyve da der er vedvarende Storme over Middelhavet. Idet jeg haaber at de ihvert Fald ikke varer længere end til vi skal ud paa en 3 Dages Sejltur slutter jeg 1ste Del (Hefte) af min til sin Tid berømte Dagbog.Ankomst Afgang Forsink Afg
31´Triest 10,30
Venezia 15.30 S 1´ 8´00 12,30
Bari M 2´ 7.00 9´00
Brindisi 13,30 14.30
Pireo O. 4 6.00 12.00
Rodi To 5 6.00 8.00
Alexandria Fre 6 7.00Sond. Mand. Tirsdag Onsd. Torsdag Fred. Lørdg
domenico lunedi martedi mercoledi giovedi venerdi sabato(Her slutter notesbog nummer et, og her begynder notesbog nummer to)
1/2 Onsdag Op Kl 8½. Frokost 9½.
En Svip i nærmeste Omegn. Besøg hos H & I. besørget Telegram for Helge: - at han først kan være i Berlin den 15´. Kl ca 1 blev vi afhentet af Dr Moravetz, som havde indbudt til Middag i deres Hjem, som ligger i Meadi – en Villaby der ligger 12-15 Km fra Cairo og som hovedsageligt beboes af Europærere. De beboer 1´Salen i en moderne Villa – saa moderne – som den kunde være tegnet af Rosenvinge Hansen. Det ligger lige paa Ørkenranden, og der er en udmærket Udsigt fra en Balkon til Cidadellet og Keopspyramiden. Efter Middagen der bestod af Kødsuppe med Kød kogt i den Form, hvori det kommer ud af Maskinen; Vienersnitzel med nye Kartofler og Gemyse; Jordbær, kogte som en Art Kompot og endelig 1 udmærket Kage. Derefter ”Café turc” d. v. s. Kaffe kogt paa Bønnerne og serveret med disse og sort i ganske smaa Kopper. Jeg er hidtil gaaet udenom, men her vilde jeg prøve – det smager i hvert Fald mig forfærdeligt.
Vi kørte derefter til en i Nærheden liggende ”coptisk” Kirke, en ægyptisk kristelig Sekt, der nedstammer fra den første kristelig Menighed her, hvis Kirkebygning endnu staaer, bygget sammen med den nyere, her er ogsaa et museum for Oldsager og Bygningsarbejder ligetil nyere Tider. Man ser de udskaarne Haremsbalkoner, der er helt lukkede, saa der kan ses ud, men ikke ind. Der ligger ogsaa Rester af et romersk Castel. Her fra kørte vi til Dresdner Bank, hvor Dr M: havde Tjeneste.
Fruen overtog Bilen og kørte os ind i det gamle Cairo, hvor Bilen blev parkeret, medens vi til Fods gik ind i den rigtige ”Bazar”, hvor gaderne er 1½ a 2 m brede og hvor Hundredvis af smaa Butikker ligger Side om Side, og hvorfra forhandles ægyptiske Broderier, Silkevarer, Smykker – ægte og uægte – Guld, Sølv Kobber Tæpper og Lædervarer Messingsager, Parfümer m m. Udenfor Butikken sidder Indehaveren eller hans Svende og syer, hamrer, laver fine indlagte Arbejder i Elfenben Perlemor og farvede træsorter. De handlende hilser en venligt med Tiltale som ”Hr Baron”, ”Hr Doktor”, ”Madame”, ”Ein Moment, hier kaufen Sie ohne Geld”. –naa det er nu alligevel bedst at have Geld med. Vi var inde i nogle Boder, Fru Doktor var jo særdeles godt kendt. Straks vi kom ind, blev vi budt Kaffe – et andet Sted The, men vi betakkede os. Vi købte forskelligt. Dette her ”ohne Geld” er nu saa som saa.
Den handlende begynder med en pris af f Ex 50. Da han ser et forbavset Udtryk hos Kunden slaar han velvilligt og trøstende – ”Tab nu ikke Modet” – af til 45. Der begynder nu et Tovtrækkeri, indtil han faar 30 i Haanden, og som han ikke slipper, men med et bedende Udtryk siger: 35 – ”Finis” – nu er han ved at føle sig træt, opgivende og forpint.
Nu er det Kundens Tur til at blive fornærmet: ”Altsaa færdig, kom her med mine Penge. Saa kommer et kvalfuldt Suk. Tag det – Finis”. Nu bryder Solen frem paa Ansigterne. Den handlende fordi han endelig blev lettet for den Nerveanspændelse og Kunden i Beundring over sin Dygtighed og Snuhed, og saa er det dog ham, der er snydt – i hvert Fald i mange Tilfælde – for man kan jo ogsaa købe billigt. I hvert Fald gaar man derfra nogle Oplevelser rigere, der alene kan være Pengene værd. Paa Gaden hvor Autoen venter, er denne blevet pudset af en Boy, men da han stiller for at modtage sin Løn, er der pludselig blevet to en til, de strides nu om, hvem der har pudset den. Vi kunde huske den rigtige. Hvordan striden afgjordes ved jeg ikke.
Paa Hotellet tales naturligvis om Udflugten og Oplevelsen og om de ”gode” Forretninger, man har gjort i Bazaren o. a. Sr.: ”Jeg købte en dejlig ---. Saa, hvad gav De for den. Ja han forlangte 120, men jeg fik den for 90 – ”Guud, saadan en har jeg skam købt for 65, man skal helst ikke give mere end 1/3 af hvad der forlanges
Naa lidt uskyldigt Pral er jo menneskeligt, vi tror jo dog ikke hinanden.
Efter at være spulet rigeligt og faaet lidt rent paa – det var nemlig tiltrængt – smager Aftensmaden godt og Kl 22 gaar jeg i Seng.
2 – 2 – Torsdag Op 8½. Frokost
hilst paa H & I, der har GeneralpPrøve paa Tryllefløjten
Smaa Spasereture i nærmeste – nu saa kendte – Omegn, ellers ingen Oplevelser. Der er vist almindelig Glæde over at vi snart gør et skridt mod Tilbagerejsen. Jeg har haft Storvask paa Lommetørkl – for øvrigt ikke første Gang Jeg har pløjet de gamle danske Aviser saagar læst Avertissementerne med. I Seng Kl 10.
3 – 2 Fredag Op 7½. Frokost.
Læst Aviser gaaet i Operaen og hørt noget paa Generalprøven paa Tryllefløjten. Efter at denne spiste vi Lonch, hvorefter vi atter var en Tur i Bazaren H & I atter gjorde store Indkøb – store – alt er jo relativt. Tallene er jo ret store , men omregnet i Mark ikke saa slemt, 1 Pjaster er ca 15 Pf: og ca 20 Øre. Og med alle Kneb og Tovtrækkeri naas dog gerne en i Sammenligning med vore Priser meget billig Pris. Kl 6 kom vi hjem trætte og støvede. Ilonka skulde synge paa Teatret. Vi andre dryssede lidt rundt, hvorefter jeg gik i Seng Kl 11
4 – 2 Lørdag Op Kl 7. Sidste Dag.
Jeg taget Bad og pakker sammen, hvad jeg kan; imorgen Formiddag skal jeg hjælpe H & I med at pakke og der er jo en Del, hvordan maa de vide. Det meste er jo noget der helst ikke skal rage Toldvæsenet. Jeg tror, at hele Selskabet glæder sig til at rejse hjemad, for den Uges Ophold i Aleksandria regnes ikke for noget.
Iaften gaar Tryllefløjten, hvori de begge synger, men jeg holder mig i Ro.
Det er ogsaa paa Tiden at blive færdig her. Vi har ikke Tid til flere Udflugter og Milionærer er vi heller ikke – men – havde jeg nær sagt. Igaar kom Sjaljapin her til Hotellet og sang et eller andet Sted.
Det er lidt køligere de sidste Dage, vi er helt nede paa 170 Varme – 140 om Aftenen; de fleste Ægyptere er da ogsaa forkølede, de hoster paa Gaden og paa Teatret.
Ved Middagen siger Dir. Grunder, at der ligger Kort til mig ved Kassen, saa jeg maatte jo klæde mig om og gaa i Teatret. Det fortrød jeg heller ikke, det var en smuk Forestilling, der ogsaa gik forholdsvis hurtig. Teatret var fuldt og der var stort Bifald.
Jeg kom i Seng Kl. 1.
5 – 2 Søndag Op Kl 7
pakket færdig til det første Skridt paa Hjemrejsen fra det vidunderlige Land, som de fleste af os dog har nok af. Det plaskregnede imorges – et Fænomen i Cairo – Derefter Kaffe m. m. Hjulpet H & I med Pakning – der var jo 11 Kufferter alle fulde. Kl 11 Frokost. Kl 12.30 Afgang. Kl ca 16 i Aleksandria. Efter at være indkvarteret i Hotel ”Windsor”, som ligger lige ud til Middelhavet ved en smuk Promenade maatte vi straks ud at indaande den rene Havluft. Havet er vredt i Dag og kaster Bølgesprøjt ind over Promenaden; men vi aander friere og haaber at alle Luftrørskatahrer Foraarsaget af den støvede tørre Luft i Cairo, maa være forbi i Løbet af et Par Dage.
I et stort Konditori drak vi en dejlig Kop Kaffe med gode Kager til. Ved 8 Tiden spiste vi til Aften: Kremsuppe, Sole, Kalvefile, Budding. Her traf vi en Dansker fra Jernbanekongressen han skal rejse hjem i morgen H og jeg gik en Tur til Operaen, en gammel Historie udefra, men Tilskuerrummet skal være ganske pænt og kan rumme flere. Kl 11 i Seng – mægtigt snotnæset –
6/2 Mandag Op Kl 7½.
Her opføres en stor Bygning udenfor Hotellet og her hamres og støjes lige fra tidligt Morgen. Her er ikke saa roligt som i Continental. Forestillingen var forløbet godt og der var fuldt Hus. Vi har i Formiddag gaaet en lang Tur langs Havet for at friske Lungerne. Her er vist ikke noget særligt interessant ved Alexandria ud over, at det er en Nydelse at se Havet. H & I var indbudt til østrigske Konsul. I øvrigt er intet særligt at bemærke for Dagen. Jeg selv er træt og godt forsnuet og gaar i Seng Kl 9½
Brev til Svend.
7/2 Tirsdag Op Kl 8
efter Frokost en Tur alene i nærmeste Omegn, men opdager intet særligt – det er en fremmed By men med europæisk Snit. Luften er dog helt forskellig fra Cairo, som har udpræget Fastlandsklima og de to Byer er kun fjernet et Par Hundrede Km fra hinanden. Ved 10½ Tiden gik vi alle 3 en Tur, da det pludselig begyndte at skylle ned – det er ogsaa en mærkelig Forskel paa de 2 Byer I Cairo regner det saa godt som aldrig, her regner det tit.
Naa vi faar vel nok Hast paa de faa Dage for det skal glæde mig at tiltræde Tilbagerejsen. I Eftermiddag har jeg været ude igen for at indaande den stærke, friske Havluft, der er saa velgørende og jeg føler mig ogsaa meget bedre tilpas. Jeg hører at Musiker Dr. Levis, skal have brækket Benet i det smattede Føre, han er Krøbling efter Børnelammelse, hvordan kommer hjem? Men der maa vel være Udvej. Efter Aftensmaden saa jeg Billeder en Times Tid hvorefter jeg tog et varmt Bad, rigtig hedt, og gik i Seng.
8´ Onsdag Op Kl 8.
Frokost og en Spaseretur langs Strandpromenaden, hvor Nattens Gæster endnu ikke var Staaet op. Her laa det ene Bundt Klude efter det andet og inde i hver Bylt et Menneske i Læ af Brystningen. Enkelte sad op – havde ikke kundet finde Fred for Lusene, som de nu sad og hævnede sig paa. Jeg overværede en Fiskefangst. En Snes Mennesker halede et Næt i Land, det tog nogen Tid, men jeg ventede jo en stor Fangst med saa mange Mennesker og et vældigt langt Næt. Mod Slutningen sprang en Mand ud i Vandet og anbragte et Næt paa tværs. Fangsten syntes mig meget ringe i Forhold til materiel og Mandskab – 3 smaa Kurve med Anschovis – Efter Hjemkomsten besøgte jeg H & I der lige var staaet op. Kl 10½; da de var færdige gik vi ud sammen, under Vejs tog vi en Omnibus til ”Sidi Gaber” et yndet Badested i den anden Ende af Alexandria. Ikke saa faa badede, men det er ogsaa det herligste Vejr i dag. Middelhavet er saa blaat, saa blaat og roligt, og Himlen saa blaa , at man maatte være en forfærdelig Træmand, om man ikke glædede sig over Tilværelsen, naar den er beskaaret én saa smuk.
Efter Middagen maatte vi atter ud, denne Gang i det indre af Staden, vi landede inde i nogle smalle Stræder, hvor der laa Smedeværksteder ved Siden af hinanden. Vi naaede igennem til en Fuglehandler, eller rettere Dyrehandler, af hvem Helge købte 3 Skildpadder, 1 til hver af Børnene og i Størrelser, der forholdsmæssigt svarer til Børnene; der bliver nok Glæde. Herefter drak vi Kaffe i et fint Konditori, fik ”Cafe francais” og Kager. Kaffen er ikke nær saa fin som Navnet, men den gjorde dog godt efter vort lille Trip i det ukendte. Efter Middagen gik vi atter en Spasetur langs herlige Promenade. Fuldmaane og Stjernehimmel.
Som Følge af disse Stillinger paa Himlen ser man her Stjerner, som vi ikke ser I Danmark. Efter Hjemkomst i Seng. Kl 22.
9 – 2 Torsdag Op Kl 8
Herligt Vejr – Frokost – gaaer alene en Solskinstur. Havet er ganske stille – gid det maa vare ved
I dag gives 2 Forestillinger Hoffmann i Eftermid og Fidelio i Aften – de sidste. Jeg vil gerne høre Hoffmann. Imorgen almindelig Fridag. Lørdag Kl 11 ombord
Efter at H & I var kommet, havde faaet Kaffe og passet Skildpadderne, gik H og jeg en lang Tur ud til Havnen, kom igennem et for os nyt gammelt Kvarter, men dem har vi efterhaanden faaet nok af. Vi saa paa en sort Tryllekunstner med langt sort Haar. Han havde samlet en Masse Folk om sig og gjorde sine Sager godt. Derefter tog vi en ”Droska” hjem og spiste Lonch – Det skal blive rart at faa nogen dansk Mad igen. Jeg kørte op i Elevatoren sammen med Krenn der sagde: ”Nu er det snart forbi, Gud ske Lov!” Om Eftermiddagen drak jeg Kaffe sammen med Ilonka, det var den første gode Kaffe her. Derefter gik jeg i Teatret Kl 5 ¼ til ”Hoffmann”. Blev puttet ind i Kunstnerlogen, hvor jeg sad sammen med Fru Kowacs. Huset var saa godt som udsolgt og er vel dobbelt saa stort som i Cairo. Publikum er et helt andet her er vist hverken Kjoler eller Smoking derimod Overfrakker og Hatte samt Cigaretrygning. I Pauserne findes paa et eller andet grinagtigt. Igaar var der delt nogle Reklamesedler ud for et kommende Selskab. Af disse Papirer dannede den øverste Etage Pile, som de lod regne ned over Parkettet og hver gang én overraskede en Tilskuer, blev der en Jubel over hele Teatret. Øverste Etage hedder for øvrigt ”Paradis”
Hele Teatret ser meget pænt ud, men er en gammel Rønne Forestillingen forløb udmærket og blev sunget og spillet fortrinligt. Bortset fra Helge maa jeg fremhæve Ilonka, som den personificerede ”Antonia” i Sang og Spil, samt Kowasc som den onde Person. Bifald er der ikke meget af, den eneste, der fik rigtigt Bifald var Buffotenoren Wernick, som den døve dumme Tjener, der indbilder sig at være musikalsk og som udfolder sig i et lille Klovnenummer. Det hele havde nærmest Karakteren af, at Folk overværede en Filmforestilling. Efter Forestillingen Middag sammen med Hr & Fru Kowasc og senere Helge. Ilonka blev paa Teatret da hun skulle synge i Aftenforestillingen ”Fidelio” – sidste. I Seng Kl c 22½.
10 - 2 Fredag Op Kl 7 Frokost.
Spaseretur, som sædvanlig langs Strandpromenaden. Ved 10 Tiden sammen med H & I. Efter Lunch med den elektr Bane en Tur til ”Bacos” en By lidt længere ude end ”Sidi Gaber”. Der er en Del flotte Vilaer men ellers ikke noget særligt, der foretages mægtige Arbejder til Sikring af Strandbredden hvor der anvendes i Tusindvis Td Cement. Efter Tilbagekomsten drak vi Kaffe i Konditori, den bedste Kaffe endnu 3 Kopper 3 Kager = 10½ Pt = 3½ for Stk = 60 Øre (nu desværre noget mere. Nu pakkes der til imorgen. Efter Aftenmiddagen er Afskedsfest paa Hotellet men jeg foretrækker at gaa tidligt Seng – 21½
11 Lørdag sov til Kl 1, da jeg vaagnede et vældigt Spektakel. Det var Autoførerne, der tudede i et Væk og skændtes for at Nap i Gæsterne fra Festen, det blev ved til Kl 3½, saa faldt jeg atter i Søvn til Kl 7. Kl ca 10 kørte vi til Havnen, og efter at alle Formaliteter var i Orden gik vi ombord. Jeg skrev i sin Tid da vi sejlede med ”Stella Italia” – et første Klasses Skib – jeg maa nu revidere min Antagelse fra den Gang. Nu sejler vi med ”Ausonia”, der afgik Kl 14 det er efter mine Begreber et Luksusskib, det er saa smukt og kønt udstyret. Jeg har Kahyt for mig selv paa 1ste Klasse. Vi har spist en udmærket Middag: sagt ”Farvel Afrika og Tak for den Gang” og nu arbejder Maskinen støt og roligt hjemad; mod Nord Afrika ude af Sigte. Efter Kaffe med Musik Kl 16 og Film Kl 5 Spasereture paa Dækket, saa Maanen staa op i Havranden, det saa straks ud som et brændende Skib, men lidt efter lidt viste den sig i al sin Skønhed. Vi har den herligste rolige Fart. Efter den rigtige Middag Kl 20 er der Kaffe i Salonen og Jassmusik samt Danseplads for lystne. Efter endnu en Spaseretur til Køjs, hvor jeg snart falder i god Søvn.
Alle saloner er udstyret paa det prægtigste i forskellige Stilarter. Spisesalen f. Ex er Vægge og Møbler i kinesisk Stil med Guldreliefbilleder i rød Lak, transparente Loftsvinduer i farvet Glasmosaik og skønne Loftsmalerier. Servicet i smukt Porcelæn et nyt Mønster for hver Ret. Det er et Eldoradoliv her ombord.
12´ Søndag
Efter en god Søvn vaagner jeg Kl 7 og ruller op Koøjerne som nu indrammer et herligt Maleri af høje snedækte Bjerge. Jeg skynder mig i Tøjet og kommer ud og sætter mig til Kaffen, som jeg nyder sammen med Udsigten. Vi sejler ret nær Candia (Kreta) som ser ret utilgængelig ud med stejle Bjergsider. De høje Bjerge er ”Madara” 2465m og Parloriti 2454m midtvejs paa Bjergene ser man Skyerne drive, medens den snedækte Top rager op. Jeg opdager paa Skibsuret at vi allerede har indtjent ½ Time af den tidligere udlagte 1/1, endnu Kl 11 (ny T.) sejler vi langs Kreta nu temmeligt nær paa styrbord Side, medens vi paa bagbord S. har passeret Øen ”Gandor” og Gando Palio. Saa gaar Turen videre, om Eftermiddagen er der Kaffe med Koncert. Kl 5 er der Filmsforestilling, som varer 1 god Times Tid, saa man i Ro og Mag naa at klæde sig om til Middagen. Derefter kan man gaa til Jassmusik og Dans. Der gøres meget for at holde Passagererne i Aande.
I Seng Kl 10.
13 Mandag Livet gentager sig som Dagen forud. Brindisi anløbes. Ved Middagstid begynder Søen at være urolig og Skibet vipper lidt rigeligt saa mange af Passagererne foretrækker Køjerne, men henad Eftermiddagen bliver det atter roligere. Jeg gaar dog tidligt i Seng nærmest paa Grund af min ret skrappe Forkølelse og – sover ret godt – hele Natten.
14´ Tirsdag
Kl 7 Morgen løber vi ind til Venedig jeg skynder mig ud for nyde den herlige Sejlads i den lange Indsejling. Havet er nu roligt og har været roligt hele Natten, hvorfor de søsvage har haft en god Nat. Temperaturen er nu en anden – man ser Rimfrost paa Tagene
Efter Frokost Kl c. 10 gaar vi i Land til Toldvisitation, den er let og smertefri, hvorefter de 13 Kufferter anbringes i en Gondol hvori vi ogsaa tager Plads og saa gaar Farten igennem brede og smalle Kanaler under Broer om Hjørner, forbi Paladser og almindelige Huse, der rejser sig lige af Vandet, man tænker sig at der maa være noget fugtigt i Stueetagen. Vi sejler vel en halv Times Tid til vi naar Banegaarden, hvor Bagagen anbringes – Toget afgaar først ved 6 Tiden i Aft.
Vi gaar da en lang Spaseretur igennem Byen til Marcuspladsen, hvor de tusindvis Duer er i Virksomhed.
Vi besaa Kirken, der er et Vidunder af Mosaik arbejde. Dogepaladset med, Sukkenes Bro”. Vi besaa et Glasspinderi: en Dame sad med en Slags Blæseflamme og brugte Glasstænger til smeltning, saa at glasset som en fin Traad blev viklet om et stort Hjul. Af denne ”Silketraad” laves igen de smukkeste Arbejder. Samme Sted var en Forretning med blæste Glasvarer, slebne, forsirede, gyldne smukke Ting som var værd at eje blot for deres Skønhed, men de koster ogsaa Penge. Vi spiste til Middag i et folkeligt Trattoria ”Cita del Milano” fik Bønnesuppe og Bøf, vist næsten den Kødret, der paa hele Turen har smagt mig bedst. Den blev nemlig tilberedt efter vores egen Anvisning Kalvekød stegt i Smør med Løg og Kartofler til. Der fik jeg jeg rigtig fedtet Gummerne ind, og saa havde det den Fordel at jeg smagte det hele Dagen. Ved Middagen bleve vi underholdt af Sang med Harmonikamusik – endda saa smukke Sager som ”Valentines Bøn” helt godt sunget. Efter Sangen gik ”Kollegaen” rundt med Tallerken, hvorefter han forsvandt – til et andet Trattorie.
Vi tog en Damper til en Ø ”Lidoen” med mange Badehoteller, en udstrakt Badestrand, og hvor der endog fandtes baade Automobiler og Sporvogn.
Her havde Ilonka som ung Pige sammen med sin Moder boet paa Hotel i Krigsaaret. Paa et Strandhotel drak vi Kaffe – god med store Kager dertil. Vi spasered saa tilbage til Anløbsstedet og tog en mindre Damper tilbage igennem "Grand-Kanal" - "Hovedgaden" hvor der er stor trafik, til Banegaarden, hvor vi efter Ordning af Bagagen satte os tilrette i Toget – der dog kørte paa Land, og kort efter – Kl 6 kørte vi til Verona, hvor vi skiftede Tog til München, hvor vi ankom
15 Onsdag 7 Morgen og hvor vi atter maatte skifte Tog til Berlin, hvor vi ankom Kl c. 18 og ved 19 tiden var vi i Wannsee. Der var vi jo ventet med Spænding og udløste sig i overvældende Glæde over Gensynet. Den lange Rejse havde jo imidlertid gjort os trætte og vi maatte snart i Seng
16 og 17` tilbrags i Familiens Skød i behagelig Dasen og Pleje af Forkølelsen
18` Tilbage til Danmark, København, hvor Svend og Ingeborg modtog mig, ogsaa Petersen var mødt, men tog straks hjem. Vi tog en Middag i Bræddehytten paa Gensynet, tog derfra til Glostrup, hvor vi videre drøftede gensidige Oplevelser og endelig blev jeg kørt til Hedeh. N. S., som nu forekom som noget af det koldeste jeg endnu havde oplevet, og jeg svor paa at det skulde være sidste Vinter, jeg vilde bo der.
Saaledes sluttede den næsten 2 Maaneders Udlændigheds Rejse
I al Almindelighed E. A. Hansen
- ogsaa Rosenvinge Hansen
- i Udlandet Rosvænge
- Kært Barn – mange Navne(I notesbogens bageste ende: Tegninger fra Ægypten og
Smaa Folkelivs- og Gadebilleder
En Morgen paa Hotelterrassen: En Avissælger var særlig paagaaende og pludrede endeløst væk. I Snakken fangede jeg et Ord som ”Petour” e. l. og øjeblikkelig faldt en i Ungdommen lært latinsk Sætning mig ind, og da jeg var i Solskinshumør og med paa en Spas, vendte jeg mig med vrede Øjne mod ham og sagde ”Petum optimum subter Solem”, hvorefter Manden ganske konsterneret sluskede af. Til stor Forbavselse for mig, der daarligt kunde holde mig alvorlig.
2 dejlige Unger, Pigebørn paa 5-6 Aar – gulbrune med gnistrende sort Haar har faret i Totterne paa hinanden uden et Ord. En større Dreng forsøgte at skille dem ad; men kunde ikke. En voksen til forslog ikke og der maatte nok en voksen til for at skille disse to Katte. Tiltrods for mørk Hudfarve og Skidt kunde jeg se at de var blege af Raseri.
Paa Gadehjørner kan man af og til ses en Viismand sidde ved en Pult med Pen og Blæk. Det er Gadeskrivere, der efter Diktat udfører Breve o. l. for dem af Befolkningen, der ikke kan skrive, og det er vist omkring 80%.
En saadan Scene saa jeg i dag: en ung Pige, køn med smilende Ansigt, i den indfødte dragt uden Slør, sad og dikterede Vismanden, en ældre korpulent Beduin med graat Overskæg, og som udførte sit Arbejde langsomt med Overlæg. Saa vendte han sig spørgende mod sin Klient, som paa hans Spørgsmaal blev saa Rød i Kinderne som nogen sjællandsk Brudepige. Brevet var naturligvis til hendes Elskede, som nu efter Modtagelsen maa hen paa andet Hjørne for at faa at vide, hvad der staar. Skriften her begynder i Modsætning til vor fra højre til venstre.
En Dag staar jeg og ser langt ind i et Juvelervindue og er pludselig omgivet af en Flok – 5 – 6 Stk - Drenge i forskellige Størrelser, lasede og beskidte, der alle vil børste mine Sko. Nu er disse Skopudsere værre end Fluer og medens jeg søgte at jage dem væk, havde den allermindste lille Djævel gjort min ene Sko vaad, idet han mente, at nu var jeg da nødt til at lade dem pudse. Han fik imidlertid et Rap i Enden og maatte forsvinde, og de andre opløftede et Grinekor – og tilbød sig atter, saa min Stok maatte bane Vej i Ynglen.
Dr Murawetz fortalte om de mørke Tjenere: De er Sudanesere og foragter forsaavidt de Hvide, som de til Stadighed maa arbejde for Brødet. De sorte tager derimod kun Tjeneste en 2-3 Aar og tjener da saa meget at de kan have deres lille Ejendom og er her en lille Konge. Hertil maa bemærkes at den yderste Nøjsomhed og Arbejdsomhed er deres Særpræg.
Naar de har Tjeneste, siger de ikke op, det generer de sig for. De beder om Orlov i et eller andet Familieanliggende – og bliver væk. Han havde én, tro, ærlig og flink og som de holdt meget af. Saa bad han om Orlov, da hans Bedstemor var død, og kom ikke mere
Senere fik Herskabet at vide at hun var død for 3 Aar siden.
En anden havde Dr M: fotograferet og nu havde han ingen Ro og spurgte og spurgte efter det Fotografiet. Da Dr M: spurgte ham hvorfor han havde en saadan Hast, svarede han, at der var en ond Aand, der vilde have fat i hans Billede, hvad der var Ulykke. Da han fik Billedet fik hans Sjæl Ro.
I det hele taget er de meget troende og andægtige. Jeg saa her i Alexandria en Dag 5 yderst fattige Mænd ligge paa Knæ, gøre deres Bøjninger med Panden til Jorden og mumle deres Bønner
En Dag paa Hotelterrassen i Cairo saa jeg en velklædt Mand med rød Fez sidde og flytte Perlerne i en Perlekrans og for hver Perle fremsige en Bøn – Saadanne Perlekranse ser man mange gaa med, den svarer formentlig til Katolikernes Rosenkrans.
