Ansvarlig for dette site er
Michael Clasen:
post
mclasen.dk
Denne side er oprettet
13. september 2002,
senest opdateret
1. november 2005
I 1987 overtog Clasen tjansen som klasselærer for 8. B. på Bjergmarkskolen. Den klasse fulgte han, til de alle sammen forlod skolen i 1990.
Herunder er der nogle fotos og ord fra den tid.
Bagest fra venstre: Anders Bergstrøm, Anja Larsen, Mikkel Kibsgaard, Anders Horsmann, Stine Jarlfeldt, Jann Knudsen, Michael Nielsen.
I midten fra venstre: Karina Nielsen, Henrik Pedersen, Sisse Ditlev, Linda Jørgensen, Hassan Habbou, Camilla Petersen, Michael Clasen.
Forrest fra venstre: Sussi Jensen, Anja Nielsen, Jimmy Andersen, Gitte Abildgaard, Claus Nielsen, Michael Due.
Mangler på foto: Trine, Michael Finseth Nielsen.
Teaterprojekt:
Grand Prix Show:
Sidste skoledag i 8. klasse hjemme hos den gamle klasselærer i Vipperød
Bagest fra venstre: Anja Larsen, Michael Nielsen, Mikkel Kibsgaard, Stine Jarlfeldt, Anders Horsmann, Anders Bergstrøm, Michael Finseth Nielsen.
I midten fra venstre: Sussi Jensen, Jann Knudsen, Claus Nielsen, Michael Due, Gitte Abildgaard, Sisse Ditlev, Henrik Pedersen, Michael Clasen.
Forrest fra venstre: Karina Nielsen, Camilla Petersen, Hassan Habbou, Trine, Anja Nielsen, Jimmy Andersen.
Teaterprojekt:
Bagest fra venstre: Hassan Habbou, Henrik Pedersen, Michael Pedersen, Michael Nielsen, Anders Bergstrøm, Jann Knudsen, Jimmy Andersen, Michael Due, Michael Clasen.
Forrest fra venstre: Karina Nielsen, Anja Nielsen, Camilla Petersen, Gitte Abildgaard, Hans Pedersen.
Mangler på foto: Anja Larsen, Michael Finseth Nielsen.
Lejrskole til Poznan i Polen
CLASENS TALE TIL 10.B. VED AFSLUTNINGSFESTEN DEN 19. 6. 90.
Ja, kære passagerer, så er det lige før vores rejse er slut. Kaptajn Olsen og hans besætning regner med, at vi lander velbeholdent i løbet af et par øjeblikke. Vi har fået klarmelding fra landingsbane BS90.
Vi takker jer alle, fordi I valgte at rejse med Mountainfield Globetrotter, og håber, at I alle har haft en spændende, udfordrende og behagelig rejse.
Jeg beder jer alle holde sikkerhedsbælterne fastspændt under indflyvningen. Alle der har smoking på bedes venligst klæde sig af.Og inden vi skilles for denne gang, vil jeg gerne - som jeres sidste rejseleder - fremhæve nogle oplevelser fra rejsen:
Jeg ved, at I allerede havde været på rejse i 7-8 år, da jeg tilsluttede mig jeres selskab. Og jeg har også bemærket at mange af jer har benyttet jer af de indlagte udflugter undervejs. Det har været en fornøjelse at høre jer fortælle om de spændende ture, I har deltaget i:
Ikke mindst ved jeg, at de lange ture ind i regne -og matematikskoven har gjort et uudsletteligt indtryk på mange af jer. Og jeg synes, at vi skal takke jeres faste regneskovsleder, som troligt har fulgt jer på hele turen, for at I alle er blevet bragt velbeholdne tilbage til flyet.
Også udflugterne til de engelsk-, tysk- og fransksprogede afkroge, ved jeg, har været udfordringer for mange af jer. I har oplevet de maleriske grammatiske afkroge, hvor I aldrig vil glemme det verdenskendte 3. person-entals S. I har besøgt den enestående kasus-canyon og de gamle verbumsgaders spændende bøjninger.
Og fra Mountainfield Globetrotters udflugtsprogram er mange af jer kommet tilbage med spændende beretninger:
- Lad mig bare nævne den farefulde tur til fysiksumpene, hvor nogle blev overfaldet af den smitsomme elektronik-virus.
- Fortællingerne fra de fysiske strabadser, I oplevede på turene i Idrætsørkenen, har gjort et dybt indtryk på alle de, der havde en kontaktbog med en interessant sygdom, der forhindrede dem i selv at deltage.
Også de spændende valgfri ture har I fortalt fra:
Om inciterende kulinariske udfordringer fra turene til det eksotiske skolekøkken, om nødbespisningerne af de sultende udøvende af de 23. Mountainfield-lege, om videoverdenens kringel-kroge, arkitekturstudierne i Science-fictionegnene, om data-junglens veje og vildveje og om turene, I foretog enkeltvis til de mest forskellige eksotiske erhvervsgrene.
Stærkt i min personlige erindring står naturligvis de to ud-i-det-blå ture, vi sammen tog i dramatikkens overraskende verden. Jeg fornemmer at alle I, der deltog her oplevede noget af det, som vi rejseledere hele turen har haft forrest i vores tanker:
Oplevelsen af at intet kommer af intet! Oplevelsen af at fantasiens muligheder er ubegrænsede, hvis vi mennesker satser på den og i øvrigt forstår at være gode, ansvarlige rejsekammerater. Oplevelsen af at når alle gode viljer samles og alle gør deres bedste, kan vi lave de mest fantastiske ture sammen. Jeg kan ikke takke jer nok for de ture.Jeg hører netop fra kaptajn Olsen, at landingen er udsat et stykke tid.
Der er problemer med at lande: 18 knallerter bruger i øjeblikket landingsbanen til at øve forhindringsløb på. Kaptajn Olsen håber, at problemet vil blive løst, inden vi løber tør for brændstof, og beder jer alle om at forholde jer roligt på jeres pladser.Og mens vi venter på klarmelding fra landingsbane BS90, skal jeg naturligvis sige, at jeg selv ikke har været med på hele rejsen. Jeg ved, at I har haft mange blændende ansvarshavende rejseledere på jeres rejse.
Jeg husker, som i går da jeres forrige rejseleder, måtte tage hjem for tre år siden.
Han så glad ud.
Og træt!
Jeg tænkte, nåh, er det så strengt?
Selv havde jeg tidligere kun været rejseleder på den første del af de store uddannelsesrejser, så jeg var naturligvis spændt på, hvordan det var at skulle have ansvaret for de sidste etaper og en vellykket hjemkomst.
Og jeg må sige, at det har været spændende.
Jeg husker den første gang, jeg skulle rejse mig i flyet og bede jer spænde sikkerhedsbælterne og i øvrigt holde fast. Du gode, hvor var jeg nervøs. Ville de gøre oprør, ville de rende skrigende bort, ville de råbe øv, ville de kapre flyet og overtage kommandoen?
Og hvad skete der?
Intet! Simpelthen intet!
Der sad bare en flok fremmede, men venlige ansigter og så på mig med helt tomme udtryk i ansigterne, mens vi rullede ud ad startbanen. Når jeg spurgte om noget, svarede de som krigskonventionerne siger, man skal: Oplyse navn, rang og nummer!
Jeg tænkte: Hvad gør jeg?
Men da flyet satte alle motorer til, tøede passagererne op: Med et slag forvandledes stenansigterne til levende mennesker, der lo, snakkede, skrev, kom i tide til afgangene, kom for sent til afgangene, skrev kort hjem, læste om næste stop på turen, legede, råbte, gik på opdagelse, lærte de fremmede sprog, talte dem og øvede sig i vekselkurser. Det hændte, at jeg måtte skrue op for min mikrofon for at få ørenlyd, men hvor var det dog dejligt:
Tænk, I var altså levende!Jeg kan sige, at der stadig bliver arbejdet med at få landingsbanen ryddet. Og mens vi cirkler rundt et par gange, kan vi jo tage endnu et par rejseminder frem, mens vi nipper til de næsten toldfrie drinks.
Der blev undervejs sendt talrige rejseartikler og tykke rapporter hjem om alle de fremmedartede steder vi kom sammen eller hvor I vovede jer ud på individuelle ekspeditioner. Jeg må i sandhedens interesse sige, at der var pligtlæsning imellem, men de fleste læste jeg med stor interesse og beundring.
Så får jeg en melding om at landingsbane BS90 er ryddet og vi lægger så småt an til landing. Vi har vist stadig nogle liter brændstof tilbage, siger kaptajnen.
Jeg husker jeres sportslige entusiasme, når I udfordrede hold fra fremmede egne - og oftest vandt - om ikke andet - så erfaringer.
Jeg husker vores fælles udflugt til det Sydsvenske, med indlagte kano- og svømmeture.
Jeg husker da vi stod med halvtomme lommer inden den næste udflugt. Hvordan I gik i gang med papir, saks, nål og tråd og masser af gå-på-mod og startede jeres egen papirklipfabrik med bestyrelse, direktør, tillidsmand, afdelinger for produktion, pr, regnskab og afsætning.
Jeg husker jeres skuffelse, da vi ikke kunne komme til London, Spanien eller Holland. Jeg husker jeres skepsis overfor en udflugt til Polen. Men jeg husker også, hvordan de negative forventninger aldrig kom til at præge turen, og hvordan I fik en tur fuld af oplevelser, nye fremmede indtryk og kontakter til de indfødte. Jeg husker jeres åbenhed, nysgerrighed og disciplin, der gjorde turen til den bedste, jeg har oplevet.Jeg får nu en melding om at nu er der under en halv liter brændstof tilbage i tankene, og nu lander vi.
Kan I også huske mellemlandingen sidste år?
En del gamle rejsekammerater steg af og tog videre med andre selskaber.
Det føltes lidt tomt, men det var dem vel undt.
Der var også en del af jer, der overvejede at gøre dem følgeskab. Måske var de andre ture mere spændende? Måske kom man før frem?
Men heldigvis valgte I at rejse sammen med os andre - også den sidste strækning. Det var godt. Det var godt for mig og jeres kammerater, men jeg tror - ja, faktisk ved jeg det - at det også var godt for alle jer, der var i tvivl.Så, nu landede vi - mærkede I bumpet?
Så skal vi bare ind til bygningen til pas- og toldkontrol.På den sidste tur fik vi så også et par nye rejsefæller, som I tog vel imod, og som gled umærkeligt ind i selskabet.
Hans:
Du steg på lige før vi startede sidste etape. Du har været en god rejsekammerat, der tilførte selskabet ro og overblik. Du råbte ikke højest eller mest, men leverede en fornem indsats for dig selv og os andre.
Michael Pedersen:
Du var også en af dem, der steg på fly B10 i sidste øjeblik. Og du blev hurtigt med din optimisme, dit gode humør og din glæde ved at opleve verden omkring dig, vores alle sammens maskot på rejsen. Du leverede et godt arbejde på rejsens 10. etape.
Gitte:
Du har været et af vores rejseselskabs faste og urokkelige punkter. Myreflittig satte du dig ind i enhver af turens detaljer. Du var altid sød og venlig og hjælpsom - en rejsekammerat man skal lede længe efter. Uden at lave de store armsving har du vundet respekt hos os alle.
Jimmy:
Flittig, dygtig, godt humør og altid klar med en skæg bemærkning og et glimt i øjet - sådan har jeg lært dig at kende. En af dem, der har været klar til at sige fra, når det skulle til, men også klar til at gå forrest, når du brændte for sagen. Og med et handelstalent, jeg husker fra dengang, du optrådte på et af de indfødtes gademarkeder.
Hassan:
Turens fighter - og vovehals. Altid klar til at tage nye udfordringer op. Ikke kun på sportspladserne, hvor du var et selvskrevet midtpunkt. Også på scenen, på turene og i pauserne var du indpiskeren. Til tider barsk og ustyrlig, men du har også været en rejsefælle med et filosofisk overblik over dit liv. Det må du bevare og raffinere.
Anders:
Du har været en rejsekammerat, med overblik - også over hvordan alle andre havde det, altid klar med et skulderklap og en støttende eller trøstende bemærkning. Flid, ansvarsfølelse og modenhed er mine vigtigste kodeord til dig som rejsefælle.
Michael Due:
Til hver afgang i 3 år har du lige taget en ekstra cykeltur på adskillige kilometer. Du har ikke været den, der førte dig frem i forreste række, men med dit rolige og venlige væsen er du et aktiv for ethvert rejseselskab. Du fortsætter din rejse ud i de store skove, hvor civilisationens ræs og jag bliver afløst af naturens rolige rytme. God rejse, Michael!
Jann:
Orden og struktur, pertentligt og seriøst arbejde har været dit varemærke. Men også vores små gensidige drillerier og din lune humor, vil jeg huske. Du har været utrolig effektiv i udnyttelsen af din tid og lavet uforklarligt smukke opgaver til din faste følgesvend walkman´ens teknotoner. Jeg tør godt sætte mine sidste krone i din bank engang!
Anja Larsen:
På et tidspunkt overvejede du vist, om du ville med på turens sidste etaper. Jeg er glad for, at du valgte at følges med os. Vi har glædet os over dit oprigtige milde smil og dine nye frisurer. Du har ikke valgt at stå i den store gruppes centrum, men har dyrket det mere intime kammeratskabs glæder. Du er har i sjælden grad vokset med opgaverne - ikke mindst på den sidste del af turen. Jeg glæder mig til at se og købe dine flot dekorerede konditorkager.
Anja Nielsen:
Også du er valgte at tage med på den sidste etape af rejsen. Hvor har jeg været glad for at du valgte det. På den sidste tur har du vundet et flot overblik og overskud og modenhed, man kun opnår, når man satser seriøst. I dit arbejde og i vores selskab har du flot påtaget dig rollen som vores fælles samvittighed ikke mindst for verdens store problemer. Fortsæt med det - også i fremtiden.
Karina:
Gamle Karina, der tog det i stiv arm at have alderen til at tage kørekort - uden at gøre det - og uden at lade sig mærke med de unge drenges misundelse. Karina - du har ikke været til at hyle ud af den eller til at miste fodfæstet - hverken når rejselederen gik hårdt til dig - eller når de andre blev for flyvske..
Michael Nielsen:
Du var ikke med fra rejsens start - men var alligevel gammel i gårde, da jeg kom med på turen. Med dit rolige jyske sind arbejdede du dig flot igennem vores verdensturne. Selv med flere brækkede ben fulgte du med. Jyden han er stærk og sej - det gælder virkelig for dig, du har - uden at miste pusten - forstået at det lange seje træk giver mere end de korte hektiske spurter. Det skal du fortsætte med.
Michael Finseth:
Altid hurtig til en frisk bemærkning, et rask væddemål eller en lille fest i gaden. Du har været med på en fornøjelsesrejse, som på bedste blomsterbarnmanér. Der var nogle etaper, der var for kedelige syntes du. Men du oplevede jo også, at der var en mening i at tage det sure med det søde. På din videre rejse herfra, hvor vi snart lander, skal du huske på de gange, hvor vi sammen var kørt fast - og hvor vi alligevel kom fri, kom videre med optimismen og livsglæden i behold - og nåede målet.
Henrik:
Også du har haft en utrolig udvikling på rejsens sidste del. Din videlyst har altid været stor - og det er din viden så også blevet. Du har lavet et flot arbejde, og alt det, du ikke fik over dine læber, kom frem, når du arbejdede med hænderne, med datamaskinerne og i dine skriftlige arbejder. Du har fra først til sidst været et af de faste, trygge punkter i rejseselskabet, altid fornuftig, rolig og velforberedt.
Camilla:
Med en blomstrende fantasi, et følsomt sind, en velspidset pen, et godt humør og en kreativ trang til udfoldelse, har du kæmpet en lang sej kamp for at sætte gang i os alle sammen. Du har arbejdet seriøst og nysgerrigt, så det har været en lyst at opleve det. Du vil muligvis opleve knubs og hårde tider i andre selskaber, men bare klø på og vær dig selv - det holder i længden.Og så landede vi altså til sidst:
Glade og velbeholdne - opfyldt med indtryk fra en lang rejse og med mod og kræfter til nye rejser ud i det ukendte.Til slut skal jeg - mens vi nærmer os landgangsrampen - sige lidt om jeres bagage:
Allerførst: husk den!
Naturligvis både den I havde med hjemmefra og alt det habengut, I har samlet op på turen. Det var jo med meget forskellig bagage I kom. Lige så forskellige som jer selv og som jeres hjem. Den er stadig forskellig. Jeg håber, at I har nogle ting med, som I kan bruge fremover. Der er sikkert også noget, som I tænker om: Hvad skal jeg med det? Men lad være med at smide det ud - Gem det, tag det frem engang imellem - måske først om nogle år - og tænk tilbage på vores tur
sammen.
Og husk så at hilse jeres forældre, der lod jer tage af sted på den lange færd ud i det ukendte.
Hils dem og sig tak.
Tak fordi de turde overlade os det dyrebareste de har.
Tak for tilliden - uden den var det aldrig gået.
.
Så kan jeg høre, at vi er inde ved bygningen - og vi skal til at skilles.Kære rejsekammerater:
Der er et gammelt ord, der siger: At sige farvel er som at dø en lille smule.
Jeg vil ikke dø!
I et hvert fald ikke lige nu!
Så derfor vil jeg ikke sige farvel.
Der er også en talemåde, der siger:
At rejse er at leve!
Og det lyder jo mere interessant!
Så i stedet for at sige farvel og dø, vil jeg ønske jer alle sammen
Rigtig god fortsat rejse - og på gensyn!
Og tak for turen!
